Præstbro viser multimaskine

Firma:Præstbro Maskiner Stand:M9414

Grenknusere arbejder normalt oven på jorden, men den tradition har Præstbro en ny maskine der laver om på. »Den arbejder sig igennem både sten, grus og træstykker med en diameter på op til 25 centimeter« forklarer Ole Larsen fra Præstbro Maskiner. Netop fordi maskinen kan klare ting der ligger oven på, og under jordoverfladen, er den ekstra interessant, og en rigtig multimaskine, mener Ole Larsen. »Hvis man eksempelvis har fjernet juletræer, kan man køre engang med den, og herefter er jorden klar at så eller plante i igen.« foreslår han, og tilføjer: »Maskinen er med sit trækkraftbehov på kun 120 til 180 hk en ny lillebroder til den lidt større model vi har i programmet.« Maskinens valse køres på 1000 rpm. når den udelukkende skal køres oven på jorden. Skal der køres dybere køres den på 540 hvilket øger skærenes levetid. Skjoldet bagpå justeres i højden alt efter hvor intens en bearbejdning man ønsker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle