Så efterafgrøder i majs nu

Hvis efterafgrøder i majs skal nå at etablere sig, inden majsen lukker rækkerne, skal de sås nu. Ved at kombinere såningen med radrensning, kan der spares en ukrudtssprøjtning.

I normale dyrkningsår lukker majsen sine rækker i første halvdel af juli måned.

En god etablering af efterafgrøder kræver, at græsset sås fire uger før majsens rækker lukker, og der dermed bliver for lidt lys til græsset.

»Derfor skal man så sine efterafgrøder i majs nu i den første halvdel af juni måned,« siger landskonsulent Martin Mikkelsen, VFL, Planteproduktion.

Den bedste efterafgrøde opnås, hvor der er sået alm. rajgræs eller hundegræs, mener Martin Mikkelsen.

»Udsædsmængden af hundegræs er dog lavere, og da frøprisen er tilsvarende lavere end alm. rajgræs, vil hundegræs være den bedste efterafgrøde til prisen,« siger han.

Radrensning og såning

i samme omgang

Ifølge Martin Mikkelsen er det oplagt at samle ukrudtsbekæmpelse og såning af efterafgrøder i én arbejdsgang.

»Man kan erstatte anden eller tredje sprøjtning med en radrensning, hvor man sår efterafgrøden samtidig,« siger han.

Strategien kræver dog, at den forudgående sprøjtning har været tilpas kraftig.

Under radrensningen skal græsfrøene spredes efter skærene på radrenseren, og en efterharve skal sørge for at harve frøene ned.

VFL har i samarbejde med Thyregod udviklet en radrenser, som fremvises til Grovfoderekskursionen i Himmerland 14. juni.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle