Der er brug for nye ejerformer i landbruget, men både økonomiske og kulturelle overvejelser spænder ben, siger skattechef ved Seges.
Langt flere danske landbrugsbedrifter bør etableres som aktie- eller anpartsselskaber end de 6 pct., som i dag er i selskabseje.
Selskabsformen vil gøre det lettere for især større landbrug med behov for vækst at finde investorer og ekstern kapital, ligesom ejerformen er en klar fordel ved salg, overdragelse og generationsskifte. Det mener afdelingsleder René Moody Nielsen, Jura & Skat ved Seges.
Han mener, de nuværende seks pct. selskaber snarere burde være 15-20 pct. Men landmændene tøver med at give afkald på selvejet.
»Der er stiftet en del selskaber inden for landbruget i de senere år, men der ingen tvivl om, at vi skal have flere. Jeg møder jævnligt landmænd med plus 100 mio. kr. på balancesummen, hvor bedriften stadig er i personligt regi«.
Skatten skræmmer
I følge René Moody Nielsen er det især skattetekniske forhold, der er en hæmsko for, at flere landmænd overgår til selskabseje.
Bl.a. mange andre forhold er selskabseje kun en god idé, hvis virksomheden giver overskud, da underskud i selskaber ikke kan modregnes andre steder og der skal der betales skat af løn og beboelse og af udtræk af kapital til aktionærerne.
Til gengæld får selskabet fradrag for lønnen, og skattebetaling er i følge René Moody Nielsen ikke et onde, men en sund øvelse, som sender et godt signal til eventuelle investorer.
Lokale forskelle
Der er dog også andre, mere kulturelt betingede barrierer for selskabeseje. Med selskabsejet følger en stor transparens i form af offentlige regnskaber.
»Landbrugsbedrifterne ligger ofte i mindre samfund, hvor man ved meget om hinanden, men hvor man alligevel gerne vil have sine egne forretningshemmeligheder. Der kan være ubehag ved at udstille, at man tjener ’for mange penge’ eller modsat, at virksomheden giver underskud et år eller to«, siger René Moody Nielsen.
Udviklingen mod flere selskaber i landbruget kan også variere efter, om der sidder selskabskyndige rådgivere på centrene. Her rykker det typisk.
»De rådgivere, der har kendskab til selskaber, bruger det også. Det er meget positivt. Så det breder sig stille og roligt«, siger René Moody Nielsen.
Faktaboks
Selskaber i procent:
- 2006: 1%; 2010: 3%; 2011: 2%; 2012: 4%; 2013: 3 %; 2014: 4%; 2015: 4%; 2016: 4%; 2017: 5%; 2018: 6% (1.584 selskaber)
Kilde: Danmarks Statistikbank.
