Sikker håndtering af store dæk

Nemmere og mere sikker håndtering af dæk er målet med Easy Gripper Compast, som vandt Agromek-pris. Redskabet kan håndtere dæk op til 2160 mm.

Hvem kender ikke besværet, når tvillingehjul skal tages af? De er store, svære at håndtere og derfor farlige.

Derfor gik en af Agromek-priserne til Just Easy Tools Aps, som har udviklet Easy Gripper Compast.

Redskabet er designet til at kunne sættes på en frontlæsser, en minilæsser eller en gaffeltruck og hjælpe med at afmontere, flytte og deponere brugte dæk.

Easy Gripper’en består af en tre fangarme, som placeres rundt om dækket. Efter at det er løsnet, flyttes det væk.

Løftekapaciteten er 1.000 kg, og væktøjets egenvægt er 400 kg. Værktøjet kan håndtere dæk med en diameter op til 2.160 mm.

Kamera hjælper dæk på vej

Foran Gripper’en sidder et kamera, som hjælper føreren med at placere dækket korrekt til montering, eller når det lægges på gulvet.

Ud over at kunne bruges til at flytte dæk med forudser Just Easy Tool Aps, at redskabet også vil blive anvendt til at flytte rundballer med.

»Det er et redskab, som ingen kan undvære. Og med en skarp pris vil det hurtigt vinde indpas i landbruget, hvor det også bidrager til langt større sikkerhed i arbejdet,« fortalte Lars Jørgensen, direktør i Just Easy Tools Aps.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle