Slamspreder får skåne-bælter

Efter krav fra landmænd blev Samson-slamspreder udstyret med medløber-bælter med næsten fem kvadratmeter trædeflade til skånsom kørsel.

»Den kommer listende som en indianer på mokkasiner,« siger Karl-Eric Petterson, sælger hos den skånske maskinstation Kuskatorpet med speciale i slamspredning, om firmaets nye Samson Flex 16-slamspreder med 80 cm brede medløber-bælter med en trædeflade på ca. 2,4 kvadratmeter hver fra Soucy, monteret af Gøma.

Kuskatorpet spreder årligt slam på ca. 1.000 hektar og oplevede stigende problemer med afsætningen, fordi de skånske landmænd var bekymrede for bæreevnen og jordpakningen fra hjul-sprederne med 20 ton slam i kassen.

Ombygningen er blevet så stor en succes, at endnu en bælte-spreder er på vej til 2013-sæsonen.

»Nu kræver landmændene at få spredt slam med bælter, og med to vogne er det faktisk blevet et godt salgsargument for os,« siger sælgeren.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle