Solen leverer gratis vand

Firma: Aguasol Stand: E 4430

Der har de sidste år været meget fokus på solceller, der kan producere strøm. Med nye regler for solceller bliver solvarme, altså anlæg der laver varmt vand af solen uden at skulle omvejen omkring strøm, attraktive igen. Firmaet Aguasol præsenterede på Agromek et solvarmeanlæg, der passer i størrelsen til en familie på fire personer, og som koster 37.500 kr. inkl. montering. Det består af en solfanger og en varmtvandsbeholder på 190 liter.

»Det er en investering, der er tjent hjem på 6-7 år,« siger Peter Boldsen, industriel designer hos Aguasol.

I en traditionel familie går 2/3 af energiforbruget til opvarmning og 1/3 til at lave varmt vand. Med et Aguasol unibody kan man lave sit eget varme vand en del af året og selv om vinteren kan det hæve temperaturen af det varme vand fra 8 til 30 grader.

Det betyder, at man kan slukke for sit fyr i sommerhalvåret

Det er konstrueret, så det er meget nemt at installere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle