Stenger: Tørkehjælp rammer forkert

Tørkehjælp i form af lettelse i jordskatter rammer ikke dem, som har lidt størst tab, mener Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug. Martin Merrild afviser - alt er en hjælp, når man skal i banken,

Hvis man vil hjælpe tørkeramte landmænd gennem krisen, så er de forslag, som Landbrug & Fødevarer arbejder med ikke tilstrækkelige, mener Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug.

»Når vi kigger i L&F’s idekatalog, undrer vi os over, at der ikke er et eneste forslag, som er direkte rettet mod dem, som er ramt«, siger han.

L&F’s forslag om større fleksibilitet, annullering af jordskat og visse kontrolafgifter med mere er gode, men løser ikke de ramte landmænds udfordringer her og nu, påpeger han.

»Det er forslag, der hjælper alle danske landmænd, men ikke målrettet dem, som har mest brug for det«, siger han.

Hårdest ramt er ifølge Seges kvægbruget, i særdeleshed økologiske mælkeproducenter. De betaler ikke nødvendigvis mest i jordskat, og så kommer støtten bare dem, som har mindre brug for det, til gode. En anden uheldig tendens med jordskatten er, at en tredjedel af landbrugsjorden er forpagtet, så det er ejerne og ikke brugerne, der får glæde af skattelettelsen, påpeger Antoni Stenger.

Målrettet hjælp

Familielandbruget Region Syd foreslår, at Landbrug & Fødevarers forslag til en tørkepakke suppleres med en mere målrettet og akut økonomisk tørkehjælp, for eksempel lån gennem Vækstfonden.

Børge Sørensen, direktør for Landbrugsrådgivning Syd, tolker det som en reel mulighed for behovsbestemt hjælp, hvis politikerne vil.

»Det tog os en eftermiddag at finde ud af den mulighed. Det er ærgerligt, at L&F ikke havde tid til at undersøge, om det var en mulighed«, siger han.

Fuldstændig åbent

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, afviser kritikken.

»Nu ved vi jo stadig ikke, om vi får, hvad vi har bedt om. Men vi har afleveret en række ønsker. Også om lavere kontrolgebyrer, som i sidste ende vil gavne husdyrbrugerne«, siger han.

Han peger på, at man har ønsket at annullere jordskatten, for det er noget alle betaler. Det bør også få indflydelse på forpagtningsprisen fremover, mener han.

»Alt det, vi gør, er noget, man kan gå i banken med, når man skal have hjælp til at få finansieret tørketabet«, siger Martin Merrild.

L&F har aldrig troet, at man kunne komme igennem med en ordning, der lige præcis hjælper den enkelte landmand.

»De landmænd, jeg har talt med, ønsker ikke, at vi skal stå og bede skatteyderne om tørketab. De ønsker noget fremadrettet«, siger han.

Derfor tror han heller ikke, det går ud over landbrugets troværdighed.

Faktaboks

Landmand: Hjælpen går til andre

  • En lettelse af jordskatten rækker ikke langt som tørkehjælp, når man forpagter jorden og betaler mindre end gennemsnittet. Det mener Niels Henrik Keinicke, Vejle, som driver en økologisk mælkeproduktion på 120 hektar med 70 køer.
  • Han betaler en jordskat på 15.000 kr. Han e betaler mindre end gennemsnittet pr. hektar i jordskat, og har desuden forpagtet cirka halvdelen af arealet. Derfor vil han ikke få meget gavn af en jordskattelettelse, påpeger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle