SVAR
Jørgen Popps Petersens kritik om overimplementering og konkurrenceforvridning er et fejlskud. Ved valget af miljøfokusområder i Danmark har vi valgt at lægge vægt på, at de danske landmænd allerede gennemfører en række tiltag til gavn for miljøet, og at de tilgodeses ved, at de kan tælle med som miljøfokusområder.
Vores beregninger viser, at det danske behov for miljøfokusområder er 107.000 hektar. Ud fra hvordan danske landmænd dyrker deres marker i dag, er der med de valgte elementer et potentiale på 170.000 hektar. Det drejer sig især om de generelle krav om randzoner og efterafgrøder, herunder udlæg af græs, som mange landmænd vil kunne opfylde kravet med.
I det omfang det ikke er tilstrækkeligt, kan der suppleres med landskabselementer, der er omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) samt lavskov og brak. Det giver god mening at give kredit for, at små søer allerede er beskyttede landskabselementer.
Der er også lagt vægt på, at miljøfokusområderne skal være enkle at anvende for landmændene og myndighederne. Derfor er læhegn bevidst valgt fra, da kravene til korrekt anmeldelse af læhegn er komplicerede. Bl.a. kan der være usikkerhed om, hvornår et læhegn er et læhegn efter EU-reglerne, og hvem der har rådigheden over læhegnet. Fejl kan få væsentlige konsekvenser for landmanden, som risikerer at miste en stor del af sin støtte. Jeg går ikke ud fra, at landmænd kun vil beskytte læhegn, hvis de risikerer en sanktion under krydsoverensstemmelse, som det f.eks. er tilfældet i Slesvig-Holsten i Tyskland. Derimod ser jeg gerne flere læhegn i landskabet, og der er endda mulighed for at få støtte til etablering af dem under landdistriktsprogrammet i Danmark
Efter min opfattelse er der ikke tale om hverken overimplementering eller konkurrenceforvridning i forhold til vore naboer, selv om de har valgt andre muligheder for miljøfokusområder.
