Renteswap er langt det billigste og smidigste finansieringsinstrument, landbruget har, mener Per Sveistrup, JL Finans og Råvarer.
Renteswaps er ikke så farlige og risikofyldte, som cheføkonom i Agrocura Jens Schjerning fremlagde det i forrige uge, mener Per Sveistrup, direktør i JL Finans og Råvarer, der dog påpeger, at det skal bruges med omtanke. Og det vigtigste er, at man kan betale den rente, man låser sig fast på.
"Kan man ikke det, må man aldrig indgå en fastrenteswap, ellers er man ude i ren spekulation," siger han.
Fordelen ved en renteswap er, at renten er lavere end på et traditionelt fastrentelån. Risikoen er, at den kun kan indfries til den aktuelle kursværdi, så er renten faldet, får man et kurstab.
Selv hvis renten på fastforrentede lån falder fra fire til tre procent, vil det dårligt kunne betale sig at konvertere. Og renten er noget højere end på en swap, påpeger han.
"Ved det aktuelle renteniveau er yderligere store rentefald stort set ikke mulige, og dermed mindskes risikoen ved renteswappen," siger Per Sveistrup.
Lige nu er renten på 10-30-årige renteswap omkring 2,5 procent plus bankens tillæg, og dermed er der en renteforskel på cirka 1,5 procent i forhold til et fastforrentet realkreditlån - svarende til en merpris på cirka 150.000 kr. om året for et lån på 10 mio. kr.
Jens Schjerning peger imidlertid på, at swappen også kræver, at man stiller en sikkerhed i banken, som begrænser hvor meget man ellers kan låne. Han tror på en lang rentecyklus og peger på, at man mister rentefordelen, hvis swappen kun løber i ti år, og renten er steget til den tid.
