En negativ værdi på 13 mio. kr. blev for stor en byrde.
Fire konsulenter havde de på besøg. Efter en nøje gennemgang af landbruget, lød konklusionen, at der intet var at komme efter rent fagligt.
Det hele var veldrevet, lød det fra de fire konsulenter fra LMO, der lavede et kapacitetstjek for at se, om driften kunne optimeres.
»Den dag gik det op for os, at det var slut, og at vi var nødt til at gøre noget, for at udvise rettidig omhu,« fortæller Ulla Rasmussen.
Sammen med sin mand Ole drev hun indtil marts i år et landbrug med 500 søer, produktion af smågrise og slagtesvin samt 380 hektar syd for Viborg.
»Vi håbede, at der var noget i den daglige drift, der kunne forbedre økonomien. Men der var ikke noget, vi kunne gøre meget bedre. Vi var nødt til at tage konsekvensen og erklære os konkurs«.
At det kom så vidt som til en konkurs af det veldrevne landbrug, er lidt af et paradoks.
For det var netop for at spænde et sikkerhedsnet ud under landbruget, at Ulla og Ole indgik to swap-aftaler i 2008. Aftalerne skulle gøre landbruget mindre sårbart. Men det gik stik modsat.
Truede med bidragssats
»Vi havde besøg af to konsulenter. Vores normale vellidte konsulent fra kreditforeningen og en finansieringsekspert. Den sidste talte meget varmt for, at vi skulle tage både en fastrente- og en valutaswap. Hun sagde, at »det ville give os to ekstra ben at stå på« og »sikre vores fremtid. Samtidig truede hun med at hæve bidragssatsen på hele vores engagement i banken, hvis ikke vi skrev under«, fortæller Ulla Rasmussen.
»Vi spurgte, om ikke der var en risiko ved en swap. De svarede, at det var der, men de fortalte ikke hvor stor den var, og de bagatelliserede risikoen ved at sige, at vi altid kunne gå ud af aftalerne igen,« fortæller Ulla Rasmussen.
Derfor skrev landmandsparret i 2008 under på to aftaler. En valutaswap i schweizerfranc og en 30-årig fastrenteswap på 20 mio. kr. med en rente på cirka 4,25 procent.
Meget hurtigt begyndte det at gå galt. Renten faldt allerede efter et års tid, og markedsværdien blev negativ.
»I starten var værdien kun lidt negativ, og vi tænkte, at den nok snart kom i plus igen. Men det gjorde den bare aldrig«, siger Ulla Rasmussen.
13 mio. kr. i minus
Sidste år nåede den negative markedsværdi et minus på 13 mio. kr. Med udsigt til at skulle leve i stadig usikkerhed og på bankens nåde, valgte Ulla og Ole Rasmussen derfor selv at gå konkurs. Som noget de lægger stor vægt på, betød den løsning også, at alle, der havde penge til gode, fik deres penge - lige bortset fra banken og kreditforeningen.
»Vi står ved, at vi skrev under på aftalerne. Men vi synes ikke, at rådgivningen fra kreditforeningen var god nok«.
»Samtidig håber vi, at der kommer en løsning, hvor det offentlige går ind og begrænser tabene for alle de landbrug, der stadig har en swap. Ligesom det er sket i Holland og England«, siger Ulla Rasmussen.
»Vi har fortrudt mange gan-ge, at vi skrev under, og vores bedste råd er: Skriv aldrig under, hvis ikke du er helt sikker på, hvad du går med til«.
