Også herfra kan vi kun glæde os, hver gang der meldes om fremgang i den økologiske eksport. Det er ubetinget godt for både pengepungen og dansk landbrugs anseelse, at eksporten af øko-varer, først og fremmest ost og smør, stiger år for år og nu ligger på knap en milliard kroner om året. På samme vis har vi bestemt heller ikke noget imod, at fødevareministeren taler om en øget støtte til økologisk eksportfremme - det handler jo om at udnytte alle de styrker, dansk landbrug har. Og økologien er bestemt en af dem.
Men når det er sagt, så er det altså også nødvendigt at få lidt proportioner ind i tingene. Vi eksporterede i fjor landbrugsprodukter for i alt 72 mia. kr. - sagt på en anden måde: Hver gang, vi eksporterer for en krone økologi, sælger vi for for 75 kr. ikke-økologiske varer.
Det er for eksempel tankevækkende at sammenligne øko-eksporten med slagteriernes salg af biprodukter. Vi sælger faktisk grisetæer, -tryner og -hoveder for over tre mia. kr., og denne eksport er - uden at det har trukket overskrifter i aviser og tv - vokset dobbelt så hurtigt som øko-eksporten. Det er udtryk for ekstremt godt købmandsskab i slagterierne, at de specielt i Kina har kunnet finde et marked for produkter, vi ikke umiddelbart vil spise herhjemme. Og det er tilmed god miljø-tankegang at udnytte så store dele af grisen som muligt til menneskeføde.
Specielt lige nu, hvor en statsautoriseret natur- og landbrugskommission skal bruge et års tid til at give bud på erhvervets fremtid, er det afgørende at se på realiteter, ikke politiske drømme. Virkeligheden er, at økologi-eksporten trods 20 års velvilje stadig kun er en forsvindende lille niche, der ikke de første mange år kan erstatte salget af traditionelle varer. Glemmer man det, går det helt galt. For landbruget ...og såmænd også for samfundsøkonomien.
