Teleskoparm drejer rundt

Firma:IH Maskiner Stand:C2732

Den udstillede Paus TSL 855 teleskoplæsser hos IH Maskiner, kan dreje teleskoparmen 90 grader til hver side. På den måde øges maskinens anvendelsesmuligheder meget. »Grundideen er at maskinen så kan følge trafikretningen, og ikke behøver at skulle holde på tværs hele tiden« forklarer Brian V Hansen, sælger på Fyn for IH Maskiner.

Teleskoplæsseren har en tippelast på 3,8 tons med armen lige frem, og to tons hvis den er drejet ud til siden.

Brian V. Hansen forventer at maskinen vil henvende til sig både landbruget samt til entreprenørbranchen.

Den drives af en 102 hestes stor Deutz-motor, og føreren kan betjene mange af maskinens funktioner fra joysticket. Blandt andet skiftet imellem de to gear i den hydrostatiske transmission.

Bagpå kan der monteres trækkrog, og hydraulikudtag.

Fabrikanten der holder til i Tyskland tæt ved den Hollandske grænse er kendt for maskiner til mineindustrien, og har blandt andet også en selvlæssende hjuldumper på programmet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle