Transportør: Nye højdekrav får store konsekvenser

Lars Rosgaard er en af de svinetransportører, der får betydelige omkostninger ved at leve op til nye højdekrav ved smågrisetransporter.

For få uger siden tog den midtjyske svinetransportør Lars Rosgaard en ny lastbil med tilhørende trailer i brug.

Med udsigt til strammere højdekrav til juli får det store konsekvenser for bilens anvendelighed.

»Tre af vores lastbiler ud af en vognpark på 16 biler kan jeg ikke bygge om eller får en voldsom stor omkostning på, hvis jeg skal kunne bruge dem efter de foreslående højdekrav, som fremover vil umuliggøre transport af smågrise i fem etager. Fremover vil det kun være muligt at transportere grise i tre-fire etager. Det vil give store logistiske problemer«, siger Lars Rosgaard og nævner som eksempel en rumænsk kunde, hvor han har en kontrakt om levering af 1.400 eller 2.100 smågrise hver mandag. Med de ændrede regler skal han - for at leve op til kontrakten - skaffe ekstra lastbiler.

Lars Rosgaard er dybt utilfreds over udsigten til, at den danske sektor for transport af grise rammes af danske særregler.

»Vi har i forvejen en dansk særregel for arealkravet, som vi har levet op til siden 2007. Nu er der yderligere en stramning på vej, og det får vidtrækkende konsekvenser, fordi logistikken også vil give udfordringer for svineproducenter, der i mange tilfælde har indrettet deres stalde efter det antal smågrise, som vores biler i dag kan transportere«, siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle