I flere generationer er der blevet dyrket kartofler i Rousthøje nord for Esbjerg. Selvom kartoflerne ikke er på spisebordet hver dag, spiller de gule knolde en central del i familien.
»Jeg er vokset op med kartofler. Vi har været vant til at tjene vores egne lommepenge ved at arbejde i marken. Det har så vist sig ikke at være hårdere, end at vi selv ville arbejde videre med det,« siger Jens Christensen med et smil på læben.
I det vestjyske lidt nord for Esbjerg bor tre herrer med godt 5 kilometers afstand fra hinanden. To brødre Lars og Jens Christensen og Jens’ søn Henrik Christensen. Sammen driver og ejer de Rousthøje Kartoffelcentral. Kartoflerne er kommet ind med modersmælken for begge generationer, og der er ingen tegn på at familien Christensen skal fravænnes.
»Det var Lars og mine forældre, der startede det hele i 1960’erne. Så tog Lars og jeg over, og i 2007 kom min søn Henrik så med,« siger Jens Christensen.
Det har flere fordele, at familien er med inkl. de tre herreres ægtefæller.
»Vi er alle sammen inde i det hele. Samtidig så kan vi supplere hinanden godt. Fx er Lars ikke så glad for maskinerne, men så kan vi andre tage os af det,« siger Henrik Christensen, og far Jens skynder sig at supplere:
»Mange lejer arbejdskraft i optagelsesperioden, men det behøver vi ikke, fordi vi er nok til det. Det giver lidt mere frihed,« siger han.
Avl og vask
Det er ikke kun avlen, som hele familien er engageret i. Udover at avle spisekartofler på 65 ha, så vasker og sorterer familien også selv de optagne kartofler. »Alternativt, så skal vi aflevere det hele på et pakkeri. Jeg synes, vi får mere ud af det, når vi selv har hænderne i kartoflerne,« siger Jens Christensen.
»På den måde ved vi, hvad vi har sendt af sted, og at kvaliteteten er i orden. Vi kan se, om vi har gjort et ordentligt stykker arbejde,« supplerer Henrik.
De har to sorterings- og vaskeanlæg, et på Henriks gård og et på Lars’ gård et par kilometer derfra.
40-60 millimeter
Når det kommer til at beskrive den ultimative kartoffel, så er der flere ting, der spiller ind.
»I princippet stiller butikkerne kun krav om udseendet på kartoflen. De hvidkødet kartofler er nok lidt på vej ud. De skal gerne være lidt mere gule i kødet og ikke alt for store,« siger Jens Christensen.
Størrelsen på dem skal gerne ligge et sted mellem 40-60 mm.
»De sælger bedst. Men vi er nødt til at avle nogle, der er større også, fordi vores indtjening er afhængig af, hvor mange kilo vi leverer,« siger Henrik Christensen og forstætter: »Men dyrkningsegenskaberne er de vigtigste,« siger han.
På de 65 hektar marker bliver der primært dyrket kartofler af sorten Belana, men også Salome, Gala, Mirage og Ballerina sorter har fundet deres vej til markerne.
»Vi har prøvet flere sorter, men det er dem, vi synes, det er lykkedes bedst med,« siger Henrik.
Alt skal væk
Når kartoflerne bliver taget på af jorden i slutningen af august, så er det ikke alle kartoflerne, der egner sig til at blive solgt som skrællekartofler. Men kartoffelavlerne fra Vestjylland har fundet metoder til at komme af med det meste på en fornuftig måde.
»Når vi sorterer kartoflerne så er der altid nogen, der er revnede eller deforme. De kan sagtens spises, men man kan ikke sælge dem. Der kommer en lokal landmand og henter dem til kvægfoder,« siger Henrik. »Der er jo heller ikke nogen, der vil købe en skæv agurk,« tilføjer Jens. Til jul går de små kartofler, som varmt brød til brunede kartofler, og de helt store kan sælges som bagekartofler. Ud af de 30.000 tønder, som familien producerer bliver 75 procent af dem solgt til danske pakkerier.
»Fra sidste sæson solgte vi også nogle til blandt andet Norge. Det afhænger lidt af, hvor de mangler. Men man kan ikke slippe af sted med at sælge dårlige kartofler til udlandet,« siger Jens Christensen.
