Nystartede producenter og udvidelser på 500 til 1000 kalve hos etablerede producenter viser tegn på optimisme i en branche, som er dybt afhængig af en fortsat præmie til slagtedyr.
Flere end 10.000 ekstra kalve er på vej til de danske kreaturslagterier i år.
Branchens største aktør, Danish Crown, forventer at godkende 10.000 flere kalve til konceptet Dansk Kalv i 2016. Og holder forhåndstilmeldingerne stik, forventer afdelingsleder i DC Ejerservice, Ejvind Kviesgaard, at yderligere 10.000 slagtekalve vil blive godkendt i 2017, således at konceptet samlet set vil modtage op imod 80.000 slagtekalve.
Hos A/S Hjalmar Nielsen har direktør Lars Andersen flere aftaler om udvidelser på 500 til 1.000 kalve pr. producent liggende på skrivebordet, og bakken med udmeldelser er tom.
»Der er en generel optimisme hos vores leverandører, og særligt de største producenter foretager bemærkelsesværdige udvidelser på 500 til 1.000 kalve,« fortæller han.
Meldinger om større udvidelser er også landet hos Søren Andersen, direktør hos Skare Beef i Aarhus, som dog i første omgang forventer et status quo i antal leverede kalve.
Omkostningerne skal fortyndes
Husdyrformidling Syd, som er landets største formidler af spædkalve til kalveproduktion, havde i 2015 tilgang af ni nye kalveproducenter, som samlet vil producere 7.300 kalve på årsbasis. I år er yderligere fem begyndt at producere slagtekalve, og de tegner sig for en produktion på 2750 kalve.
»Det er en ret pæn fremgang på udvidelser og nystartere, når man tager i betragtning, at der på landsplan er 150 til 200 professionelle kalveproducenter,« påpeger Mogens Hymøller, Husdyrformidling Syd.
2015 var et af branchens bedre år, hvor en gennemsnitlig kalveproducent realiserede et dækningsbidrag på 1.800 kr. pr. produceret kalv. Siden da er noteringen faldet næsten to kr. pr. kg.
»Vi er nu på et niveau for dækningsbidrag på cirka 1.500 kroner pr. kalv, og derfor sker udvidelserne primært hos de producenter, hvor produktionsresultaterne og indtjeningen er god og forventes at blive endnu bedre, når nogle omkostninger kan fortyndes ved at producere flere kalve,« vurderer Terese Jarltoft. Hun tilføjer, at en mindre del af udvidelserne sker på deltidsbedrifter, hvor produktionsforøgelsen gør det muligt for landmanden at kvitte et job uden for bedriften.
Ingen kalve uden støtte
Ved siden af et fornuftigt forhold mellem kød- og foderpris er kalveproducenterne især afhængige af slagtepræmien på 800 kr. pr. kalv, som udgør henved halvdelen af dækningsbidraget. Derfor er det også af afgørende betydning, at præmien fortsættes efter 2020, slår kalveproducenternes formand Lasse Olsen fast.
»Jeg tror, at vi fortsat vil se en præmie, for uden præmie vil der ikke blive produceret kalve i Danmark. Og det scenarie er ingen interesserede i,« mener han.
At flere ligesom han tror på en fortsat præmie, kan også ses på ansøgningerne om tilskud til modernisering af kvægstalde. Ordningen, som har en ramme på 108 mio. kr., har fået ansøgninger for 158 mio. kr. og heraf tegner ansøgninger fra kalveproducenter sig for 19 mio. kr.
Moderniseringstilskuddet er kærkomment, da kalveproduktionen ikke kan honorere store investeringer i staldanlæg, påpeger Terese Jarltoft.
»Generelt handler det om at stille en rationel produktion an og kunne sit håndværk. Det er ikke et venstrehåndsarbejde at producere slagtekalve,« slår hun fast.
Faktaboks
Flere kalve på stald
- I årets første seks måneder var der 220.000 handyr under 12 måneder i Danmark.
- Det er 10.000 flere end i samme periode i 2014 og 2015.
