Undersøgelse sår tvivl om mælkepulvers kvalitet

Tre af syv mælkeerstatninger har et bekymrende højt indhold af bakterier, mener Vestjysk Landboforening.

Kun to af syv mælkeerstatninger har et indhold af bakterier, som er hygiejnisk set i topkvalitet. Det konkluderer Vestjysk Landboforening på baggrund af en undersøgelse udført i samarbejde med det akkrediterede laboratorium ALS og Food Diagnostics.

Ved undersøgelsen blev det totale antal bakterier bestemt, ligesom man også testede for indholdet af enterokok-bakterier, som oftest tilsættes for at styrke kalvenes tarmflora.

Forskellen mellem antallet af enterokker og det totale antal bakterier afspejler i følge Vestjysk Landboforening antallet af uønskede bakterier.

For tre af de syv mælkeerstatninger var denne forskel alarmerende høj, mener Vestjysk Landboforening. Undersøgelsen viste også, at alle syv mælkeerstatninger var mikrobiologisk stabile fra fabrikken.

Man har selv et ansvar

Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening, påpeger, at der er en risiko for, at man som kalvepasser selv forurener sin mælkeerstatning til kalvene.

Hun råder de danske mælkeproducenter til at stille krav til leverandørerne af mælkeerstatningen, og om nødvendigt forlange at få et certifikat på hvert batch før levering.

I dialog med branchen

Producenterne af mælkepulver og Vestjysk Landboforening er i kølvandet på den opsigtsvækkende undersøgelse indkaldt til møder hos Seges.

»Vi har behov for at afdække, om der er behov for flere undersøgelser,« forklarer Gitte Grønbæk, direktør for Seges, Kvæg.

Faktaboks

Undersøgelsen

  • Udført af rådgivere fra Vestjysk Landboforening i samarbejde med laboratoriet ALS og Food Diagnostics.
  • Læs mere om undersøgelsen og reaktionerne på landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle