Mælkeproducent Lars Sjømann forsøgte sig to gang med swaps mod schweizerfranc. Begge gange betalte han sig ud af aftalerne.
Det er da træls at tabe penge. Men jeg slap heldigvis ud, inden det gik helt galt.«
Mælkeproducent Lars Sjømann er en af de landmænd, der med rimelig sindsro ser tilbage på sine erfaringer med det finansielle instrument kaldet swaps. Ganske vist kostede to valutaswaps på i alt 7 mio. kr. ham tab på cirka 400.000 kroner, men allerede i 2008 betalte han sig ud af den sidste swap.
»Jeg var med i swaps fra 2004, da jeg hørte om det første gang fra bankens side. Og jeg spurgte ingen andre til råds,« siger Lars Sjømann (49), der driver en bedrift med 240 køer og næsten samme antal hektar i Ulbjerg ved Skals.
»Jeg var overbevist om, at swaps ville være en god forretning i kraft af rentebesparelsen, men jeg forstod ikke produktet. Det kunne jeg så konstatere, at sælgerne fra Jyske Bank heller ikke gjorde.«
Fik erstatning
Især den lave rente og stabile kurs gennem mange år på schweizerfranc overbeviste Lars Sjømann om, at det ikke kunne slå fejl. Og han undersøgte ikke tidligere år, hvor udsving på renter og kurs havde været langt større.
»Det var min egen fejl. Og jeg skulle måske have lyttet til min far, der fortalte, at schweizerfranc havde han da prøvet,« siger Lars Sjømann.
Han bevarede dog den skepsis, som betød, at han nøje fulgte udviklingen på den første swap-aftale, der handlede om fem mio. kr. Og da renterne tog en helt anden retning end den forventede, betalte han sig ud af aftalen.
»Men jeg var ikke mere skræmt, end at jeg forsøgte mig igen med to mio. kr. Og historien gentog sig næsten,« siger Lars Sjømann, der i forbindelse med den sidste swap fik udbetalt en delvis erstatning på cirka 70.000 kr.
Stadig åben
Selv om swaps har kostet Lars Sjømann mange penge, kan han sagtens se, at finansielle instrumenter som swaps kan være nyttige til bl.a. at afdække en risiko.
»Jeg er åben for at bruge metoderne igen, og nu er jeg langt mere bevidst om risikoen. Men jeg mener, at råvarer, som svinger meget i pris, er det mest fordelagtige sted at bruge dem,« siger Lars Sjømann, der har lært en simpel mekanisme:
»Når jeg går ind i en aftale om en forventet renteudvikling, så står der en person på den anden side af aftalen, som tror på den stik modsatte udvikling, end jeg gør.«
