Vandplaner i strid med EU-krav: Danmark har forsømt at undersøge årsagerne til vandmiljøproblemer

Af Morten Høyer, direktør og Niels Peter Nørring, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Sådan har det været siden 80’erne. Den ene vandmiljøplan har afløst den anden - og hver gang har det været med udgangspunkt i krav om fosfor- og kvælstofreduktioner. Og med de gældende vandplaner er det nu ene og alene kvælstof, der skydes på. 

Men modsat i Hitchhiker’s Guide to the Galaxy er der aldrig nogen, der har regnet sig frem til, at kvælstofudledning rent faktisk er den eneste væsentlige påvirkning af vores fjorde og kystvande, sådan som det er udgangspunktet i vandplanerne. Det er blot en antagelse, som vandplanerne bygger på.

Her begås en af de største synder i det faglige grundlag bag vandplanerne.
For Vandrammedirektivet siger klart, at der skal laves en såkaldt presfaktoranalyse som grundlag for indsatsprogrammerne. Man må kende påvirkningerne for at kunne sætte effektivt ind. Men den opgave er ikke løst fra dansk side; der findes ingen samlet opgørelse over betydningen af de forskellige miljøpåvirkninger. 

Denne grundlæggende mangel i vandplanerne har L&F påpeget igen og igen, og efter at have talt for døve øren i årevis har vi i L&F nu taget myndighedernes uløste opgave på os og fået udarbejdet en analyse af presfaktorernes betydning hos NIVA Danmark, den danske afdeling af Norsk institutt for vannforskning (NIVA). 

Analysen er udført med samme metode, som er anvendt for Østersøen i forbindelse med Havstrategidirektivet, men er altså nu lavet for første gang for de indre danske farvande. I alt er 35 presfaktorer med, og analysen undersøger påvirkningen af 47 såkaldte økosystemkomponenter – for eksempel bunddyr, en række fiskearter, ålegræs, plankton, krebsdyr, fugle, udbredelse af iltsvind og havpattedyr. 

Analysen bygger på veldokumenterede metoder, bl.a. danske og udenlandske eksperters vurdering af hver presfaktors påvirkning på fisk, planter, fugle osv., og gør det muligt at vurdere de enkelte presfaktorers andel af den samlede menneskelige påvirkning af de danske farvande. 

Ifølge rapporten står kvælstof kun for ca. 20 procent af den menneskeskabte miljøpåvirkning i de danske farvande samlet set og for ca. 30 procent af påvirkningen i de danske kystvande inden for 1-sømilegrænsen, som Vandrammedirektivet omhandler. Og det er vel at mærke alt kvælstof – både det der udledes fra Danmark, og det der kommer til os udefra. 

Det resultat er Breaking News! Og det er med til at forklare, hvorfor 30 års massive indsatser mod næringsstoffer ikke har ført til de forventede forbedringer i vandmiljøets tilstand.

Men hvad er så årsagen til den manglende forbedring af vandmiljøet rundt om i kongeriget?

Ifølge analysen fra NIVA Danmark er der en række andre presfaktorer, som der indtil nu ikke er taget højde for i vandplanerne. Det er bl.a. klimaforandringer. Det er ikke-hjemmehørende arter - altså dyr eller planter, der ikke naturligt hører hjemme i de danske farvande. Det er forurenende stoffer. Fiskeri og mikroplast. Og fosfor.

Det giver ikke mening at forfølge en urealistisk målsætning om at reducere kvælstofudledningen til et modelberegnet miljø næsten uberørt af menneskelig aktivitet, når alle de andre presfaktorer er på et langt højere niveau.

Og det er helt urimeligt at lade landbruget betale regningen for miljøbelastninger, der ikke skyldes landbruget. Tag fx den sortmundende kutling. Det er en ikke-hjemmehørende fiskeart, som bl.a. spiser små blåmuslinger. Når den spreder sig i danske fjorde, kan det medføre, at muslingerne ikke længere er med til at filtrere vandet for planktonalger, og så kommer vi endnu længere væk fra vandplanernes mål om lav algevækst og klart vand. 

Med de nuværende modeller bag vandplanerne får det den absurde konsekvens, at landbruget så bare skal levere endnu større reduktioner. Tilsvarende gælder det for klimaforandringer, stenfiskeri og andre påvirkninger.

Vi vil ikke finde os i, at regningen for alle menneskeskabte ulykker alene sendes til landmanden. 

Konkret forventer vi, at der nu følges op politisk, så det sikres:

1. at presfaktoranalysen anvendes som direktivet beskriver 
2. at videnshuller udfyldes
3. at indsatsen tilrettelægges i overensstemmelse hermed

Hvis den opskrift følges, har vi et begrundet håb om, at vandmiljøindsatsen revideres og nuanceres, så de faktiske udfordringer håndteres på en begavet og realistisk måde. 

Hvorfor det ensidige fokus på kvælstof er opretholdt, kan vi kun gisne om. Forskerne bag vandplanerne må jo vide, at der er andre presfaktorer på spil. Forsimpling af tingene kan nok være bekvemt og praktisk. Men i vandplanerne sker det på bekostning af fagligheden.

Det er derfor på høje tid, at indsatserne i vandplanerne sættes på et realistisk og balanceret niveau, proportionalt i forhold til betydningen af de mange forskellige faktorer, der påvirker vores vandmiljø.

Det er i det hele taget på høje tid at få taget et grundlæggende opgør med det syndigt mangelfulde faglige grundlag bag vandplanerne. Vi har gennem syv kronikker dokumenteret store fejl og mangler i det faglige grundlag – og på den baggrund konkluderer vi, at politikerne nu må skrotte de tidligere modeller fuldstændigt og få udarbejdet et helt nyt og fagligt solidt grundlag for vandmiljøindsatsen.

Et nyt grundlag er bydende nødvendigt, hvis vi skal opnå effektive miljøforbedringer. Og det er bydende nødvendigt, hvis dansk fødevareproduktion ikke skal kvæles i fagligt uholdbare krav om gigantiske kvælstofreduktioner.