Velfærdsslagtninger vil give bedre dyrevelfærd og ressourceudnyttelse

Dyrevelfærden i kvægbruget ville få et løft, hvis det blev tilladt at nødslagte kvæg med ikke-akut opståede skader.

Det mener en række dyrlæger, som LandbrugsAvisen har talt med.

»Uden mulighed for såkaldte velfærdsslagtninger forlænges livet for en række dyr, fordi landmanden afventer, at dyrets lidelse aftager, så det bliver transportegnet. Men i de fleste tilfælde bedres skaderne ikke, så man ender med at aflive alligevel. Hvis dyret ikke er medicineret, ville det give langt større mening at tillade en nødslagtning tidligt i forløbet. Så ville koen ligge så kort tid som muligt, og kødet ville ikke gå til spilde,« siger Bjarne Elgaard, fagdyrlæge og indehaver af Salling-Skive Landdyrlæger.

Han nævner køer, som ikke kan rejse sig efter tilfælde af mælkefeber eller som trods behandling og smertelindring ikke kommer sig efter såleknusninger, som eksempler på tilfælde, hvor nødslagtning vil give bedre mening end aflivning.

Debat præget af følelser

At tilladelsen til nødslagtninger af ikke akut skadede køer endnu ikke er givet, kan ifølge chefdyrlæge ved LVK Kenneth Krogh skyldes, at emnet er præget af følelser.

»Selvom alle gør deres bedste for at opretholde en høj grad af dyrevelfærd, så vil der ske uheld og skader i staldene. Og ser vi et øjeblik bort fra det følelsesmæssige, vil det give langt større mening at udnytte kødets ressourcer, end at kassere det. Vi beder jo kun om tilladelse til at nødslagte medicinfrie dyr,« påpeger han.

En udvidet tilladelse til nødslagtninger vil ifølge Kenneth Krogh også medføre, at den samlede kodødelighed vil falde, fordi færre køer aflives. Det vil være positivt for branchens image, mener han.

Hos Seges, Kvæg, påpeger dyrlæge Peter Raundal, at en ændring af reglerne for nødslagtning også vil bidrage positivt til at sænke klimaaftrykket, da der vil blive flere kg kød at fordele klimabelastningen ud på.

Færre tvivlstilfælde på slagteriet

En ændring af reglerne for nødslagtninger bør også kunne nedsætte antallet af tvivlstilfælde, hvor landmand, vognmand, praktiserende dyrlæge og slagteriets dyrlæge skal vurdere et dyrs egnethed til transport.

»De grænsetilfælde, som i dag transporteres, vil hypotetisk set forsvinde. Det vil være en lettelse for alle parter og et udtryk for langt bedre dyrevelfærd. De nuværende regler strider mod min opfattelse af sund fornuft,« siger dyrlæge Jens Philipsen, formand for Sektion vedrørende Kvæg.