Vi får aldrig for alvor traditionel GMO i EU

Pesticiderne virker dårligere og dårligere, og flere og flere forbydes. Der er heller ikke noget, der tegner til, at der kommer nye midler, og det giver planteavlerne enorme udfordringer i de kommende år. Det mener Thor G. Kofoed, formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, som opfordrer til, at der bliver fyret op under planteforædlingen, for GMO kommer næppe hertil.

»Jeg tror desværre aldrig, vi får traditionelle GMO-planter i EU. GMO-modstanderne sidder på magten, og dem har vi i 25 år prøvet at få til at ændre holdning uden held. Jeg mener, de er holdningsbaserede personer af en mere svævende verden, og det kan man ikke ændre, hverken med viden eller tvang. Kun tillid og tro på, at nye teknikker ikke er et problem. Det er ikke blevet lettere af, at alle de fantastiske forbedringer, GMO debatten lovede for 15-20 år siden, fuldstændig er udeblevet. Derimod er GMO typisk brugt til glyphosat-resistens, og i dag ser vi også ukrudt, der er blevet resistent, så de skal bruge 8 liter glyphosat pr. hektar i Argentina. GMO debatten blev tabt, fordi den blev oversolgt«.

Hvad skal der så til?

»God forædling. Forædlingen skal foregå effektivt. Der er ny teknik på vej, som kan speede processerne op, så de nye, bedre sorter kommer hurtigere ud til landmænd, så vi kan konkurrere med naturens resistens. Med traditionel planteforædling går der ni til elleve år, fra en sort ser dagens lys, til landmænd har den. Med de nye teknikker går der tre til fire år, før de er ude i en sortsafprøvning i to år, og så måske to år til opformering, altså 7-8 år«.

Hvilke teknikker er det?

»En af af de nye teknikker er CRISPR/Cas9. Metoden kan med enzymer gå direkte ind og ændre i gener, der allerede er i planten, eller vække et ødelagt gen til live«.

Er det ikke GMO?

»Med GMO leger man Vorherre og sætter nye gener i planterne. I de nye teknikker leger man ikke Vorherre, fordi man arbejder med de gener, der er i planterne i forvejen. Man ville kunne nå samme resultat med traditionel forædling, eller planten ville måske selv kunne nå det samme over tusind år. Når det ikke er nye gener, behøver der heller ikke være de samme komplicerede godkendelsesprocedurer som for GMO, som gør arbejdet meget dyrt og forsinker det. Det koster mellem 50 og 100 mio. euro at få godkendt en GMO«.

Hvad er udfordringen for de nye forædlingsteknikker?

»Nogle mener, at det er GMO-teknik, og at det ikke skal være tilladt. Jeg mener, det er gode metoder. I traditionel forædling stressbehandler eller bestråler man planter for at få dem til at mutere og skabe nye egenskaber. Det er jo ikke mere skånsomt end at gå direkte efter specifikke gener, hvor man kun ændrer noget ved det bestemte gen. Det er også en udfordring, at nogle prøver at tage patent på generne, de arbejder med, når de bruger de nye metoder. Der skal faktisk kun fire patenter, der er rigtig beskrevet, til at tage ejerskabet for hele hvedeforædlingen og dermed blokere for en fri hvedeforædling«.

Er et patent ikke rimeligt, når en ændring skaber merværdi?

»Som landmand mener jeg ikke, man må kunne tage patent på noget, som forekommer naturligt i planterne, altså gener. I GMO kan det efter min personlige mening være OK, fordi man arbejder med at sætte gener ind, der ikke findes i plantearten i forvejen. Så siger de store forædlere, at de vil tage patent på teknikken, men det er bare en måde at omgå reglerne på. Som landmænd betaler vi for planteforædleren og lidt administration og en sortsafprøvning. Hvis patentet indføres, skal vi derudover betale for advokater til patentansøgningen, sagsbehandling, betaling for patentet samt en konstant tikkende advokatregning til kontrol af, om nogen bruger ens patent. Der er kun landmanden til at betale, og vi får dårligere forædling, færre forædlere, mange advokater og kun få nye sorter«.

Hvad gør du ved det?

»Jeg er med i COPA (europæisk sammenslutning af landbrugsorganisationer, red.). Vi arbejder politisk på at bremse patenterne bl.a. ved møder med EU-kommissæren, organisationer og virksomheder. Vi får at vide hver gang, der kommer en sag op. Forædlingsindustrien er splittet i sagen om patenter. De store, der har jurister, er positive over for dem. Men vi har stor opbakning fra mindre selskaber. Man skal bare vide, at det er stærke kræfter, vi er oppe imod. Den europæiske Patentmyndighed (EPO) tjener penge på at udstede patenter og vil gerne have mange«.

Hvordan lykkes det?

»Der har været en broccoliplante og en tomatplante, hvor det lykkedes os at få dem til at trække patentet tilbage. Men der dukker også nye sager op, og lige nu handler det om et patent på en melonplante. Indtil videre har de forskellige instanser lyttet og tilpasset sig, men det kan komme på tale med et reelt forbud mod patenter på naturens gener«.