Vittigheder skal få avlsdyr op i pris

Gæsterne ved Dansk Limousine Forenings eliteauktion får en peptalk af Finn Nørbygård.

Der skal både være noget til smilebåndet og til stalden.

Sådan lyder mantraet fra Dansk Limousine Forening forud for årets elitedyr-auktion, som holdes i Hal Q på Landsskuet fredag eftermiddag. Det er den tiende eliteauktion, som foreningen står bag, og i den anledning har man hidkaldt komikeren og entertaineren Finn Nørbygård, som skal give de budlystne limousinefolk en humoristisk peptalk, før dyrene går i ringen, og tegnebøgerne findes frem fra mørket i baglommerne.

Hundyrene dominerer

Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg har i foråret kørt Danmark tyndt for at finde og udvælge de 13 katalognumre, som sættes til salg på auktionen.

Ni kvier, tre køer med kalve og én tyr kommer under hammeren. At der kun udbydes én enkelt tyr til salg skyldes, at foreningen har stor succes med salg af avlstyre på online-auktioner på raceforeningens hjemmeside.

De udvalgte limousiner er i absolut særklasse, både hvad angår afstamning og eksteriør. De fleste af auktionsdyrene er af mixtypen. De fleste af auktionsdyrene er desuden pollede for at imødekomme efterspørgslen på gode pollede dyr. Med både dyr af mixtype og dyr af avlstype, pollede dyr og genetisk hornede dyr er der limousiner for enhver smag.

Alle auktionsdyrene kan ses i limousinestalden, hvor de er opstaldet samlet under hele Landsskuet. De fleste af auktionsdyrene er desuden tilmeldt til bedømmelse på Landsskuet på lige fod med øvrige udstillede limousiner.

Læs mere på dansklimousine.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle