VM foldbold kan ikke undvære dansk græs

Ingen nationer kan slå dansk græsfrø, når det gælder underlag for vigtige fodboldkampe. Det gælder også, når bolden gives op i Rusland de kommende uger.

Selvom det danske landshold først spiller deres første kamp på lørdag, er der alligevel lidt af Danmark med, når åbningskampen ved VM i fodbold spilles i dag torsdag.

De danske landmænd er nemlig blevet valgt som leverandører af græsset til otte ud af de 12 fodboldstadions til VM i Rusland.

Stolt direktør

»Det gør mig utrolig stolt, at det er danske græsfrø, der er blevet valgt til fodboldbanerne ved VM. Det skyldes i høj grad vores dygtige frøavlere, der endnu engang står for at levere produkter i den absolutte superliga«, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Det er den danske frøvirksomhed DLF, der står bag den helt nye type stadiongræs, der er udviklet specielt til VM.

»Selvom vi i Danmark er underlagt strengere krav for vores dyrkning end vores konkurrenter fra udlandet, så har vi formået at opbygge og udbygge vores position. Det skyldes blandt andet det langsigtede fokus, vi har på forskning og udvikling her i landet«, siger Karen Hækkerup.

Stor spiller

Danmark er en stor spiller i græsfrøsproduktion og står for over 50 pct. af det europæiske marked og 25 procent af det globale marked.

Der er ca. 3.000 frøavlere i Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle