ZF viser stor palette af nye teknologier

ZF vil spotte forhindringer op til 90 meter foran traktoren. Bedre sikkerhed og mindre brændstof er argumentet.

Umiddelbart forbinder man ZF med transmissioner og aksler. Dem viser koncernen også frem på Agritechnica, men de kommer til at stå side om side med masser af nye digitiale løsninger.

ZF kan bl.a. vise et system, som er med til at øge sikkerheden i trafikken eller ved natkørsel.

Ved hjælp af radar lancerer ZF Observation Assist, som kan screene araelet foran traktoren i små grids af 20 centimeter. Radaren ser helt op til 90 meter frem i 75 grader på hver side af traktoren.

Samme type radar bruges også i Blind Spot Assist, hvor radaren overvåger trafikken til siderne og advarer chaufføren, hvis man er ved at svinge uden at have set en cyklist eller fodgænger.

Sparer brændstof

Ud over at systemet giver mere sikkerhed for chaufføren, skal radaren også bidrage til at reducere dieselforbruget på landevejen. I dag har visse lastbiler lignende systemer, hvor automatikken ændrer i transmission og kørehastighed i forhold til forholdene forude og på den måde sparer diesel.

I marken vil systemet eksempelvis også skifte gear på forhånd, hvis det spotter stigninger forude.

ZF kommer også til at vise et nyt generator-modul på Agritechnica. Det kan monteres i forlængelse af ZFs trinløse Terramatic transmission og kommer i to udgaver:

Enten med 80 eller 20 kilowatts ydelse ud til eksterne redskaber - for eksempel dybdehjulet på en større plov eller en trækkende aksel på en frakørselsvogn.

Hal 15, stand D03.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle