Belgiske svineproducenter må igen have grise i ASF-ramt område

Godt to år efter udbruddet af afrikansk svinepest i Belgien må svineproducenterne i det berørte område igen indsætte grise i deres stalde.

De belgiske myndigheder har underskrevet et dektret, der tillader, at belgiske svineproducenter igen må have grise i den infektionszone, som blev oprettet, da afrikansk svinepest pludselig brød ud i den sydlige del af landet i efteråret 2018.

Det skriver Fleischwirtschaft.

Næsten 70 producenter blev i løbet af få dage tvunget til at slå deres besætninger ned. Cirka 4.100 grise måtte lade livet.

Dekretet tillader, at der kan transporteres grise fra forskellige besætninger i samme køretøjer. 

Selv om sygdommen er udryddet i Belgien, opretholder myndighederne strenge overvågnings- og kontrolforanstaltninger i provinsen Luxemborg. 

I alt er der i området fundet 833 inficerede vildsvin, og siden 11. august 2019, da det sidste friske inficerede vildsvin blev fundet, er der kun registreret inficerede vildsvin, der har ligget længe og været døde. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle