Benhårde franskmænd: Vil indføre kvoter i landbruget igen

Spillet om den kommende landbrugsreform er i fuld gang i EU.

Falder svineprisen til under produktionsprisen, skal det være EU's ansvar og opgave at begrænse produktionen. Samtidig skal landmændene kompenseres for den manglende indtjening.

Det mener franske EU-parlamentarikere, der for tiden kører hårdt på for få kvoter og økonomisk kompensation til landmænd ind som en del af EUs nye landbrugsreform, der skal gælde for perioden 2021-27.

"I EU-parlamentet bøvler vi med og kæmper imod et fransk forslag om at indføre en forsikring, der skal kompensere landmænd, hvis priserne på eksempelvis svin og korn falder til under fremstillingsprisen. Franskmændene vil have, at EU skal fastsætte kvoter, og at der skal udbetales støtte, når priserne er for lave. Det har vi fra dansk side sagt nej til," fortalte landmand og medlem af EU-parlamentet Asger Christensen på Danish Farmers Abroads konference forleden.

Asger Christensen har været medlem af EU-parlamentet for Venstre, siden han sidste år blev en af parlamentsvalgets helt store stemmeslugere med over 31.000 personlige stemmer.

"Det franske forslag var ellers taget helt ud af teksten i landbrugsreformen, men nu kører de igen benhårdt på, for at det skal blive en del af landbrugsreformen. Heldigvis står franskmændene ret alene med det, og sammen med Tyskland, Holland Sverige kæmper vi hårdt imod forslaget."

"Vi mener, at sådan en ordning skal være frivillig. Franskmændene er velkomne til at indføre det som en national ordning, men det skal ske for deres egne penge. Det skal fællesskabets penge ikke bruges til," siger Asger Christensen.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle