Biocirc køber tysk virksomhed

Købet skal drive biogasvirksomheden mod mere automatiseret produktion og bidrage til yderligere ekspansion uden for Danmark.

Biogasselskabet Biocirc får nye kompetencer ind i virksomheden til at udvikle nye biogasteknologier.

Selskabet har købt den tyske virksomhed North-Tec, der en af de førende virksomheder inden for automatiseringer i Tyskland.

Det oplyser Biocirc i en pressemeddelelse.

Målet med opkøbet er at føre biogasbranchen ind i næste innovationsfase og skabe, hvad Biocirc betegner som Biogas 2.0.

Opkøbet giver Biocirc nye kompetencer på greenfield- og digitaliseringsområdet. 

- Det styrker vores kapacitet til at udvikle og implementere nye biogasteknologier, giver os dybe kompetencer i energistyring og accelererer vores ekspansion internationalt, siger Biocircs administrerende direktør Bertel Maigaard i pressemeddelelsen.

- Vi tror på, at vi med DLG i ryggen og North-Tec som innovationspartner kan føre an i den grønne omstilling på et internationalt plan, siger Biocircs administrerende direktør, Bertel Maigaard. Foto: Biocirc

Indtage nye markeder

DLG købte sidste efterår en del af Biocirc. Det skal sammen med opkøbet af North-Tec bidrage til Biocircs ambition om at vokse fra en udelukkende dansk aktør til at indtage en nøglerolle i Europa og Nordamerika.

- Opkøbet demonstrerer vores strategiske ønske om at være en aktør med aktiviteter i flere dele af værdikæden. Vi tror på, at vi med DLG i ryggen og North-Tec som innovationspartner kan føre an i den grønne omstilling på et internationalt plan, siger Bertel Maigaard i pressemeddelelsen.

Det vil ikke bare styrke den danske biogasvirksomhed på det tyske marked.

Bertel Maigaard er også overbevist om, at North-Tecs netværk og kompetencer inden for etablering af store energianlæg bliver afgørende for Biocircs mål om at indtage flere store markeder. 

- Partnerskabet åbner døre for nye muligheder og samarbejder, og DLG og North-Tecs tyske forbindelser giver os en unik platform til at udvide vores aktiviteter og påvirke den grønne omstilling internationalt, siger han.

North-Tecs teknologier inden for digital overvågning og balancering af elnettet afgørende for at kunne etablere landbaserede energiøer. Foto: Biocirc

AFgørende for energiøer 

North-Tec har særlige kompetencer inden for automatisering og digitalisering af biogasanlæg. Deres DingX platform vi fremover være en central komponent i BioCircs teknologiske udvikling. 

Det betyder at BioCirc kan optimere biogasproduktionen, hvilket resulterer i en markant forbedring af energiudbyttet.

Samtidig er North-Tecs teknologier inden for digital overvågning og balancering af elnettet afgørende for at kunne etablere landbaserede energiøer. Det vil give en bedre kombination af energiformer som strøm, brint, gas og metanol. 

Med opkøbet går Biocirc fra de nuværende 180 medarbejdere til nu 270 ansatte.

Biocirc

  • Biocirc har kontorer i Middelfart og København, og har med opkøbet af North-Tec omkring 270 ansatte.
  • Med opkøbet af Frijsenborg Biogas i slutningen af 2023 har BioCirc i dag otte biogasanlæg i Danmark, og virksomhedens vækst i biogassektoren forventes at fortsætte i årene frem.
  •  Med de otte anlæg er BioCircs årlige biogasproduktionskapacitet på cirka 170 mio. kubikmeter grøn gas, og BioCirc leverer dermed, hvad der svarer til omkring 120.000 husstandes årsforbrug

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle