BL-direktør går efter uenighed om strategi

Uenighed om ledelse, kommunikation og juridisk strategi har fået Bjarne Nigaard til at opsige sin stilling som adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug.

Bjarne Nigaard, Bæredygtigt Landbrugs administrerende direktør gennem det seneste halvandet år, meddelte i denne uge, at han fratræder sin stilling. Han startede som organisationens chefjurist i 2013 og efterfulgte den tidligere direktør, Vagn Lundsteen, i juni 2014.

I en pressemeddelelse fra organisationen siger Bjarne Nigaard, at han har haft tre spændende år i organisationen, og formand Flemming Fuglede roser Nigaard for at have bidraget med glimrende kompetencer.

Parterne understreger i meddelelsen, at der fortsat er og altid har været fuld enighed omkring foreningens mål med at forbedre vilkårene for dansk landbrug, men at de imidlertid ikke er enige om, hvordan ledelse, kommunikation og juridisk strategi skal udmøntes.

Bjarne Nigaard har takket ja til et job andetsteds. Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse har konstitueret faglig direktør Jørgen Evald Jensen som direktør.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle