BL fastholder kritik: NaturErhvervstyrelsen har fejlet

Bæredygtigt Landbrug mener, at notat havde relevans i randzone-retssagen - selvom der var tale om en straffesag.

Det er ikke op til NaturErhvervstyrelsen at bedømme, om et notat har relevans eller ej. Som myndighed har NaturErhvervstyrelsen en særlig forpligtelse til at spille med åbne kort.

Sådan lyder det fra Bjarne Nigaard, direktør for Bæredygtigt Landbrug, efter

"Hvis de har vurderet, at det notat ikke har relevans i forhold til retssagen, så synes jeg, at de har fejlet," siger Bjarne Nigaard.

NaturErhvervstyrelsen fortæller, at de ikke fremlagde notatet, fordi der var tale om en straffesag og ikke en retssag om randzonelovgivningens gyldighed.

"Jeg forstår det slet ikke. Det var en retssag om randzoner. Der kommer ny viden om randzoner. Så skal den også lægges frem. Myndighederne har en forpligtelse til at spille med åbne kort. De har ikke den frihed til at selv at vælge, om de vil vise dem eller ej," siger Bjarne Nigaard og henviser officialprincippet om, at myndigheder skal fremlægge alt med relevans i en given sag.

"Hvis vi ender i den situation, at offentlige myndigheder i en sag selv må vurdere, hvad der skal lægges frem, så har vi meget uheldig situation," siger han.

Bjarne Nigaard mener, at notatet dokumenterer, at randzonelovgivningen er uproportional i forhold til effekten - og derfor burde have været fremlagt i retssagen.

Men det var jo ikke randzonelovens gyldighed, der lå til grund for frifindelsen, men lovsjusk der gjorde, at den var umulig at efterleve?

"Ja, det ved vi nu. Jeg anholder blot, at man to tre dage før en retssag, hvor den var på vippen, og hvor diskussionenen i offentligheden er om, hvorvidt lovgivningen virker eller ej, ikke fremlægger et relevant notat," siger Bjarne Nigaard.

NaturErhvervstyrelsen har nu bedt Aarhus Universitet vurdere, om det nye notat rokker ved universitetets hidtidige vurdering af kvælstofeffekten fra randzoner på 1100 tons.

Det bifalder Bjarne Nigaard.

"Jeg synes, at det er rigtig fint, at vi får det afklaret," siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle