Bryder med 100 års politik: Arla vil have eksterne i bestyrelsen

Fra sommer vil der også sidde ikke-landmænd med om bordet, når Arlas bestyrelse samles til møder.

Sådan lyder den orientering, som formand Jan Toft Nørgaard forleden gav Arlas øverste myndighed, repræsentantskabet.

Dermed bryder Arla med over 100 års politik om kun at have mælkeproducenter i bestyrelsen.

»Vi stiller store krav til bestyrelsen i Arla, og vi har arbejdet med 10 kompetencer, som vi er enige om skal være i bestyrelseslokalet. Når vi kommer på den anden side af bestyrelsesvalget i maj, vil vi kortlægge, hvor vi har nogle gab, og så vil vi målrettet headhunte personer, så vi får fyldt alle områder«, forklarer han.

Selv om beslutningen altså først tages til maj, når en ny bestyrelse er valgt, er Jan Toft Nørgaard allerede nu sikker på, at man vil få brug for nye folk udefra.

»Vi har været meget ambitiøse i forhold til, hvilke kompetencer vi skal have. Så jeg er ret sikker på, at vi ender i en situation, hvor vi skal ud at hyre to personer«, mener han.

Kræver mere end nørder

De områder, hvor han ser »gab« i ejerkredsen - og dermed bestyrelsesmedlemmernes viden - er meget konkrete.

»Vi har stærke kompetencer på flere områder, for eksempel sociale kompetencer og forretningsforståelse. Men der kan være andre områder som markedsføring, innovation og produktudvikling, hvor det er utrolig vigtigt, at vi har, hvad der skal til for at give med- og modspil til ledelsen«.

»Og så skal vi vide noget om digitalisering på højt niveau. Her er det ikke nok at være nørd. Det skal være en, der også kan kommercialisere det«, lyder det.

Helt konkret er forslaget, at de to eksterne personer skal ansættes på kontrakt frem for at blive valgt.

»De får fuldt ansvar, men ikke stemmeret. Men vi har aldrig stemt i Arlas bestyrelse. Det er vigtigt, at man får alle input, før vi beslutter noget, så vi har været hele vejen rundt«, siger formanden.

Han er ikke i tvivl om effekten eller om, at man nok skal finde folk.

»Jeg tror, at det vil styrke hele Arla. Men vi får ikke svært ved at finde folk. Mange vil gerne ind i en virksomhed som vores. Så vi har råd til at være kræsne, når vi sætter kravene til kompetencer«.

Stor debat i amba’er

De seneste år har for og imod eksterne bestyrelsesmedlemmer været et varmt debatemne i flere af andelsselskaberne.

Tilhængerne taler om at få mere viden med ved bordet, når beslutningerne træffes. Især for at skræpe kontrollen med den ansatte ledelse. Modstanderne mener, at landmænd er kapable i forretningsdrift - og at det at have »hånden på kogepladen« som andelshaver øger skarpheden.

Først med eksterne på bestyrelsesposter var Danish Crowb, der i flere år har haft prominente erhvervsfolk i bestyrelsen for driftsselskabet.

Tidligere har direktører for blandt andet DSB og ISS siddet med. Lige nu er Mads Nipper, topchef i Grundfoss blandt de i alt fire udpegede.

Også Danish Agro lægger op til en vedtægtsændring i næste uge, hvor man kan gøre brug af eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvis dette ønskes og vurderes nødvendigt. Også DLG har muligheden i vedtægterne, men har hidtil ikke gjort brug af den.