Coop: Derfor har vi fravalgt OUA-grisekød

De overvejer at sælge grise, der er opdrættede helt uden antibiotika. Men sorteringen og lav efterspørgsel får ikke Coop til at trykke på speederen.

Landmænd får ofte får at vide, at forbrugerne vil have grise opdrættet uden antibiotika.

Specialkødet er stadig et usikkert område, mener Coops kategorigruppechef Esben Meier. Derfor har de fravalgt at sælge OUA-produkter. Tidligere har der været dialog med slagterierne omkring et smalt sortiment som test, men de er ikke kommet videre, fortæller han.

Han mener, at forbrugerne kan blive usikre på, om OUA-grise reelt har medvirket til at begrænse forbruget af antibiotika, eller om de syge grise blot er sorteret fra. Derfor har han svært ved at se, hvad der er det bedste valg.

"Svagheden ved at have OUA-grise er sorteringen. For hvad er egentlig det bedste valg? At du har en meget stor produktion, hvor du forsøger at gøre antibiotikaforbruget så lavt som muligt, eller er det bedre at vælge 100 procent antibiotikafri produktion, baseret på frasortering for relativt få dyr?", siger han.

Han mener, det er interessant, hvis landmanden kan skabe lavt antibiotikaforbrug uden for meget sortering.

"Vi overvejer altid at sælge OUA-grise, men før vi tager det endelige skub, kræver det, at der kommer en høj nok efterspørgsel. Jeg tror, at et lavt antibiotikaforbrug er lettere at sælge som en del af de eksisterende koncepter, end at det er et koncept for sig selv. Når kunderne står ved køledisken skal de jo have tillid til alt svinekød, uanset om det er koteletter, leverpostej, bacon eller pølser og ikke blot det svinekød, der er mærket OUA", siger han.

Hos Coop sælger de mest af det konventionelle svinekød, fortæller han. Dog har de satset hårdt på økologisk velfærdskød under navnet "Poppelgrise fra Hestbjerg".

"Salget går fantastisk. Vi ruller stille og roligt ud i flere kæder og fortæller historien. Men det tager tid. Fordelen ved den er, at poppelgrisen både indeholder økologi, dyrevelfærd og lavt antibiotikaforbrug", lyder det.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle