Danish Crown Beef lancerer et nyt kødkoncept for at skabe plads til de kalve, som fra 1. januar ikke længere må aflives ved fødslen. Målet er at fortrænge 10 pct. af det importerede kød i kølediskene.
Når danske mælkeproducenter fra 1. januar 2022 ikke længere må aflive kalve ved fødslen, skal der skabes mulighed for at opfede, slagte og afsætte kødet fra dyrene i Danmark.
Det er visionen hos Danish Crown Beef, som derfor nu lancerer et nyt koncept og samtidig øger optaget af kalve og ungdyr i eksisterende koncepter for at kunne slagte op mod 30.000 ekstra kalve og ungdyr om året.
Når kalvene i dag aflives ved fødslen, skyldes det, at der ikke er produktionsøkonomi i at fede dem op. Kalvene er renracede malkekvægskalve, men det skal der ændres på, hvis Danish Crowns vision skal lykkes.
Mælkeproducenterne opfordres derfor til at krydse med kødkvæg, fordi det genetiske indslag med kødkvæg giver kødet mørhed, fylde og saftighed, imens malkeracen bidrager med fedtmarmoreringen.
"På den måde kan vi skabe noget kød, som falder i danskernes smag, og som skal være lønsomt at producere for andelshaverne", mener Finn Klostermann, CEO i Danish Crown Beef.
Kamp om kødet
Kødet fra de 30.000 ekstra kalve og ungdyr skal primært afsættes i Danmark. Hvis Danish Crown Beef kan skubbe 10 procent af det importerede kød væk fra kølediske og kølerum, er der plads til de ekstra kalve og ungdyr.
"Corona-pandemien har sat kraftigt skub i forbrugernes efterspørgsel efter regionalt produceret kød med den gode historie. Vi har godt fat i afsætningen af kalvekød, men vi mangler stabile mængder af rødt oksekød i en høj ensartet kvalitet, som kan fortrænge det importerede oksekød fra køledisken", fortæller Finn Klostermann.
Derfor skal halvdelen af kalvene - kvierne - fedes op og afsættes under Danish Crowns nye koncept Premium Kvier. Her skal definerede krav for slagtevægt, form, fedme og et alderskrav på 20-30 måneder sikre, at kødet er rigtig rødt.
"Det kommer fuldstændig til at flugte med tanken om, at danskerne vil spise lidt mindre, men bedre kød", mener Finn Klostermann.
Forsørgerpligt
Med lanceringen af Premium Kvier åbner Danish Crown Beef op for kontraktproduktion med mælkeproducenterne. De kan selv vælge, om de vil fede kvierne selv eller sælge dem som tre måneder gamle kalve, der er fravænnet mælk. Hvis kviekalvene ikke umiddelbart kan afsættes, påtager Danish Crown sig forsørgerrollen og finder en landmand, der vil fede dem op.
"Hvis det skulle kræve, at vi finansierer kalvene for landmanden, så er vi åbne for at se på det. Det har vi allerede erfaring med", fortæller Finn Klostermann.
Slagterichefen ser muligheder i at udnytte eksisterende, tomme kvægstalde til kvierne. Tomme minkhaller kunne også ombygges til slagtekvier, vurderer han.
Opfederne vil som minimum få en krone ekstra pr. kg oven i den gældende notering for kvier.
"Men lige nu handler det om, at mælkeproducenterne begynder at inseminere endnu mere med kødkvæg. Det er første etape, for der er trods alt lidt leveringstid på de nye råvarer", siger Finn Klostermann.
Faktaboks
30.000 kalve fordelt i tre kategorier
- Af de samlet set 30.000 kalve skal de 10.000 konventionelle tyre opfedes til Danish Crowns koncept Dansk Kalv. Her er der plads til at øge optaget fra 90.000 til 100.000 årligt.
- 5.000 økologiske tyrekalve skal efter planen forblive økologiske og være med til at øge mængden af økologisk oksekød, som oplever en stadig stigende efterspørgsel.
- De 15.000 kviekalve skal opfedes til et nyt koncept Premium Kvier. Her afregnes de med mindst én krone ekstra pr. kg oven i noteringen. Danish Crown Beef ser muligheder i at udbygge ordningen med bl.a. det statslige Dyrevelfærdshjerte.
