Danish Crown vokser igen i Blans

Danish Crowns slagteri i Blans skal øge produktionen, og planen er at ansætte op mod 100 nye medarbejdere foruden at investere yderligere 100 millioner kroner i slagteriet. 

På griseslagteriet i Blans kan de over 1.000 medarbejdere se frem til at få omkring 100 nye kollegaer og investeringer på minimum 100 miollioner kroner over de kommende to år.  

Investeringerne understreger, at Blans har en nøglerolle i at understøtte Danish Crowns nyåbnede baconfabrik i Rochdale og i at understøtte Danish Crowns strategi om at løfte afsætningen af forædlede produkter, så den samlede værdi af de grise, Danish Crowns ejere leverer til slagterierne, kan øges. 

4.000 flere grise hver uge

Efter sommerferien skal Danish Crowns slagteri i Blans slagte 4.000 grise mere hver uge, fordi koncernen har besluttet at indstille slagteriet i Ringsted til lukning. Det frigiver cirka en kvart milliard til investeringer på kon-cernens øvrige danske anlæg med et klart mål om, at Danish Crowns slagteri-setup skal være blandt Europas mest effektive.  

- Selvom om det er på en trist baggrund, er jeg stolt af, at Danish Crown ser vores slagteri spille en nøglerolle i fremtidens setup. Og så er jeg selvfølgelig glad for, at vi har udsigt til flere grise, som skaber arbejde til nye kol-legaer. Det sætter to streger under, at vi er en arbejdsplads i udvikling, og at vi får endnu flere midler til at øge produktionen, så fremtiden for slagteriet i Blans ser lys ud, siger Søren B. Jensen, der er fabrikschef på slagteriet i Blans. 

-  I Blans kommer vi til at investere i både modernisering og udvidelse af kapaciteten, som på en gang forbedrer effektiviteten og det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne, siger Jesper Sørensen, der er produktionsdirektør for slagterierne i Danish Crown.  

Flere røgede varer

Allerede i 2025 er det planen at opdatere slagtelinjen i Blans. Det kommer på ryggen af de seneste års investeringer i et nyt tarmhus og en udvidelse og modernisering af omklædnings- og kontorfaciliteterne. Udviklingen skal bidrage til Danish Crowns strategi om at øge graden af forædling. I Blans bliver det konkret, at man blandt andet øger produktionen af røgede varer som eksempelvis bacon.

Ansættelsen af de nye medarbejdere er allerede i gang, men de nye jobs vil i første omgang blive tilbudt med-arbejderne på slagteriet i Ringsted, som står til at miste deres job. Samlet set skal Danish Crown i de kommende måneder ansætte i alt omkring 200 nye medarbejdere på slagterierne i Horsens, Herning og Blans, og de stillinger får medarbejdere i Ringsted helt naturligt førsteret til.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle