Danmark kommer til at mangle 1.400 mekanikere

For at løse manglen på  landbrugsmaskin-mekanikere vil landbrugskoncernen Danish Agro arbejder på at tilknytte lærlinge fra uddannelsen gennem motiverende tiltag og et stærkt netværk på tværs i branchen.

Hvis det i fremtiden skal være muligt at få serviceret landbrugets maskiner, kræver det, at der står nye, unge klar til at tage over fra de maskinmekanikere, der udfører opgaven i dag.

- Desværre peger en tidligere fremskrivning fra Dansk Arbejdsgiverforening på, at vi i 2028 kommer til at mangle 1.400 landbrugsmaskinmekanikere i Danmark, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse

Tryghed under uddannelsen og følelsen af at være en del af noget større er vejen frem til at tilknytte de unge i landbrugsbranchen, mener Danish Agro, der har iværksat flere tiltag for at tiltrække og tilknytte flere unge mennesker til landbrugsmaskinmekaniker-faget, herunder lancering af en specialiseret CLAAS lærlingeuddannelse.

Et andet af tiltagene er en netop afholdt netværksdag, hvor 40 maskinmekanikerlærlinge fra Danish Agro koncernens danske maskinforhandlere mødtes til en fælles dag på koncernens kursussted Danish Agro Academy i Vandel i Sydjylland.

Handler om tryghed

- Vi ønsker for vores lærlinge, at de føler sig trygge i et miljø, hvor de kender deres lokale forretning, men samtidig oplever, at de er en del af noget større – bdåe på tværs af de danske maskinforretninger og i sammenhæng af Danish Agro koncernen, fortæller Jens Skifter, der er koncerndirektør for Danish Agro Machinery.

Der var blandt de deltagende generelt bred enighed om værdien af en fælles netværksdag, som bød på både faglige oplæg, tid til videndeling og sluttede med gokart og grillmad, skriver Danish Agro.

Blandt netværksdagens oplæg var fortællinger om den enkelte lærlings udviklingsmuligheder og mulighederne for udstationering og udlandsophold, hvor håbet er, at de unge finder det motiverende at forfølge en karriere i landbrugsbranchen. Samtidig hersker en bevidsthed om, at opgaven ikke er løst her.

- Kompetencer udvikles ikke over natten men over tid, og vi skal som landbrugskoncern og arbejdsgiver kunne tilbyde et kontinuerligt forløb for de unge lærlinge, så motivationen hos den enkelte forbliver i top, og samarbejdet med kollegerne fungerer optimalt. Det, tror vi, er vejen frem til at skabe fremtidens landbrugsmaskinmekanikere, og derved fortsat kunne levere den bedste service til vores kunder i landbruget, siger Jens Skifter.

/aiv

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle