Danmark sætter historisk rekord i eksport af kvæg

Kvægeksporten bankede af sted i 2019.

Der var trængsel i de danske eksportstalde i 2019.

Hele 91.788 danske køer, kalve og kvier forlod danske stalde til fordel for en fremtid i udlandet.

Det er næsten 22.000 flere dyr end i 2018 og knap 8.500 flere dyr end i rekordåret 2014.

L&F’s eksportopgørelse viser, at fremgangen er drevet af både flere eksporterede spædkalve og stambogsførte dyr, herunder køer og kvier.

Den største relative fremgang står kategorien stambogsførte dyr for, idet der blev eksporteret 10.407 flere dyr i 2019 sammenlignet med 2018. For kvægeksporten som helhed udgør stambogsførte dyr 45 procent.

En samlet rekord var ventet, idet eksporten af spædkalve gik frem med næsten 10.000 stk. fra 2018 til 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle