Dansk svineavlsfirma finder ny direktør

Danish Pig Genetics har fundet ny direktør, efter Lars Dall opsagde sin stilling tilbage i oktober 2020.

Karsten Due er navnet på Danish Pig Genetics nye direktør, der skal hjælpe med at fortsætte væksten for svineavlsfirmaet, der samtidig melder om høj aktivitet.

"Med en fordobling i medarbejderstaben over de seneste måneder og resultater, der lægger op til et yderst tilfredsstillende regnskab for 2020 er Danish Pig Genetics nu klar til at træde ind i en ny æra for udviklingen af virksomheden. Dette markeres ved bestyrelsens ansættelse af Karsten Due som ny administrerende direktør for Danish Pig Genetics", siger selskabet i en pressemeddelse.

Karsten Due, der skal tegne virksomheden fremover efter Lars Dall opsagde sin stilling i oktober 2020 efter næste to års ansættelse, er uddannet maskiningeniør og har en HD. Han har gennem sit arbejde i ACO-koncernen varetaget en række toplederstillinger nationalt og internationalt og opnået et indgående indblik i landbrugssektoren.

 "Vi er utroligt stolte over at få Karsten ind som ledende figur for Danish Pig Genetics. Danish Pig Genetics er under stor udvikling på grund af den massive vækst, vi oplever. Med sin erfaring inden for forretningsudvikling af forskellige virksomheder i både ind- og udland er Karsten den helt rette til at understøtte og indfri vores ambitioner samt accelerere denne udvikling", udtaler Steen Bødtker, bestyrelsesformand i Danish Pig Genetics. 

Karsten Due tiltræder i sit nye job 1. april. 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle