Driftsleder med rekordhøst på eget hobbylandbrug

For fjerde år har Jacob Nissen forpagtet sine forældres jord ved siden af sit arbejde.

Til dagligt er 26-årige Jacob Nissen driftsleder på 350 hektar ved Toftlund. I sin fritid forpagter han sine forældres 16 hektar ved Toftlund, som han driver som hobbylandbrug. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Det er bare noget jeg hygger mig med. Jeg lejer min chefs maskiner til at køre gylle og høste. Og så har min chef marker ved siden af, så vi passer det ind at høste mit, når vi alligevel er der, siger Jacob Nissen

Årets høst har stået på havre og vårbyg, begge med kartofler om forfrugt i den lette, sønderjyske jord.

- Det gik nemt, og det var rekordudbytter i det hele. 7,8 ton i havre og 8,4 i byg. Det har vi aldrig oplevet herude af før, siger Jacob Nissen, som ikke mener at have gjort noget ekstraordninært for sin jord i år. 

- Det har fået to gange vanding, men normalen hernede af er snart det dobbelte. Men det er kommet på de rigtige tidspunkter ovenfra, griner han. 

Han har solgt sit korn til den lokale foderstof løbende, og han er tilfreds med såvel pris som udbytte. 

Med det indsendte foto deltager Jacob Nissen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle