Dyrk græs, kløver og urter uden kunstgødning

Sundere dyr, bedre jord og færre omkostninger i forbindelse med dyrkningen.

Det er ifølge det hollandske firma Pure Graze effekterne af at dyrke firmaets specielle græsblandinger, som foruden seks græsarter og otte kløverarter indeholder otte arter af urter.

Blandingerne markedsføres samlet under navnet Salatbuffetter, og til det danske marked tilbyder firmaet fire blandinger, hvoraf én er godkendt til økologisk produktion.

Grundet blandingernes mangeartede sammensætning af urter, græsser og kløver, kræver de ingen tilførsel af kunstgødning, men vil levere et højt udbytte alene efter tilførsel efter to-tre gange gylle i løbet af vækstssæsonen. Etableret med 35-40 kg udsæd pr. hektar vil græsblandingerne kunne holde i mindst fem år.

Protein og kampkraft

Kløverandelen i blandingerne varierer fra 10 til 24 procent og giver i følge Pure Graze et højt proteinudbytte i marken. Tilstedeværelsen af forskellige urter har en hæmmende virkning på parasitter, ligesom urternes lange rødder giver mere tørkeresistente planter.

 

Info

Græsblandingerne kan bestilles via puregraze.com eller hos danske RB-farmsupply

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle