Formand for Den Danske Dyrlægeforening mener ikke, at øget kontrol med de danske svinebesætninger er nok for at hæve dyrevelfærden i de danske stalde. Hun opfordrer også til øget rådgivning.
"Syge dyr skal behandles, uanset hvad årsagen er", fastslår formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.
Udmeldingen kommer efter, at flere dårlige statistikker og rapporter har ramt den danske svineproduktion de seneste dage.
Blandt andet har en rapport fra Fødevarestyrelsen sat fokus på, at mere end hver tredje svinebesætning mindst én sanktion, da Fødevarestyrelsen var på uanmeldt stikprøvekontrol for at kontrollere dyrevelfærden hos godt 300 særligt udpegede besætninger sidste år.
Langt de fleste politianmeldelser blev givet for, at syge eller tilskadekomne dyr ikke fik fornøden pleje eller behandling.
Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening, skriver nu i en pressemeddelelse, at hun er: "foruroliget over, at der fortsat er så mange landmænd, der ikke tager korrekt hånd om syge og tilskadekomne grise. DDD er klar til mødes med fødevareminister Mogens Jensen for at drøfte mulige løsninger".
Fødevareminister Mogens Jensen har på baggrund af rapporten nemlig også kritiseret danske griseproducenter for ikke at passe godt nok på deres grise, og opfordret til at problemet skal drøftes med branchen.
ØGET kontrol ikke nok
Overtrædelserne i de særligt udpegede svinebesætninger i 2018 var på næsten samme niveau som i 2017, hvor det også var cirka hver femte kontrollerede besætning, der ikke overholdt reglerne om syge og tilskadekomne dyr.
Derfor varsler fødevareministeren en væsentlig forøgelse af kontrollen med svinebranchen i 2019.
Den Danske Dyrlægeforening mener dog ikke, at mere kontrol alene kan løse problemet.
"Der er behov for flere sideløbende indsatser. Det er derfor glædeligt, at ministeren ønsker at mødes med relevante parter og drøfte konkrete løsninger i fællesskab", siger Hanne Knude Palshof, der med Den Danske Dyrlægeforening mener, at der er behov for at intensivere rådgivningsindsatsen i besætningerne målrettet håndteringen af syge og tilskadekomne dyr.
Derudover er der brug for et større forskningsmæssigt udredningsarbejde om årsagerne til overtrædelserne på området gennem den seneste årrække.
"De praktiserende dyrlæger spiller en central rolle som landmandens vigtigste rådgiver, men det er landmanden og navnlig hans medarbejdere, der har ansvaret for at føre tilsyn med og håndtere dyrene til daglig – derfor er det helt essentielt, at medarbejderne har kompetencerne til at træffe de rette beslutninger", siger Hanne Knude Palshof.
Fejl kan ske, når dyrlægen ikke er der
Som reglerne er i dag, er der kun krav om, at den praktiserende dyrlæge kommer i slagtesvinestalde fire gange om året. Når først dyrlægen har stillet en diagnose og anvist en behandling, overtager den ansvarlige for besætningen behandlingen.
"Det betyder, at landmanden og hans medarbejdere er ansvarlige for at diagnosticere og igangsætte behandlinger for hyppige lidelser samt flytte syge dyr til sygestier, når dyrlægen ikke er der", skriver dyrlægeforeningen i pressemeddelelsen.
Netop rettidig behandling og aflivning af syge dyr var de to hyppigste årsager til overtrædelser i kontrolkampagnen om syge og tilskadekomne dyr i 2018.
Rapporten giver forvrænget billede
Efter fødevareminister Mogens Jensen kritik af dyrevelfærden i de danske stalde har Landbrug & Fødevarer taget til genmæle.
De mener ikke, at rapporten giver ikke et retvisende billede af virkeligheden, da tallene stammer fra 300 særligt udpegede besætninger, og at Fødevarestyrelsen dermed har kigget steder, hvor der forventes at være udfordringer.
En anden sag, som dyrlægeforeningen også henviser til, er en ny opgørelse fra Seges om dødeligheden blandt pattegrise, der viser at 22,5 pct. af pattegrisene i 2018 døde i svinestaldene. Det bekymrer dyrlægerne, ministeren og også hos ledelsen i Seges Svineproduktion:
"Det er desværre ikke lykkedes at vende sidste års nedgang i pattegriseoverlevelse, som ellers har været konstant stigende siden 2009", siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i Seges Svineproduktion tidligere til LandbrugsAvisen.
Han mener at lige præcis pattegrisdødeligheden skal ses i sammenhæng med den varme sommer i 2018:
"Såvel effektiviteten som pattegrisoverlevelsen kan være blevet påvirket af sidste års varme sommer", siger han og understreger, at der bliver gjort en del initiativer for at bringe dødeligheden ned igen.
