L&F arbejder for ny kvælstofregulering med respekt for det gode landmandskab til afløsning for efterafgrøder. Det ensidige fokus på efterafgrøder og normreduktion fungerer ikke. Ministeren opfordres til at gennemføre en høstpakke med produktionsfremmende tiltag.
Med en hel stribe af dage med høj sol og varme er der blevet høstet igennem over hele landet. De fleste steder kan man glæde sig over rigtigt fornuftige udbytter.
Efter glæden over høsten følger til gengæld ærgrelsen over at skulle etablere de forkætrede efterafgrøder med frist 20. august. Er det ikke på plads, så skal man i gang med kompenserende tiltag eller acceptere træk i kvælstofkvoten.
Perioden med godt høstvejr i hele landet har dog overordnet set gjort kravene nemmere at opfylde i år.
- For mange landmænd bliver det en mindre udfordring end tidligere at nå i mål inden 20. august, men vi har også haft en på mange måder optimal sæson, og alligevel er der ikke meget at give af. Det understreger, hvor problematisk det er at have en fast dato. Man kan altså ikke drive landbrug efter en kalender, uanset hvor meget politikere og embedsmænd måtte ønske det, siger Torben Hansen, formand for plantesektoren i L&F, der selv har fået en fin høst i hus hjemme i Herfølge.
Ikke miljø for pengene
Ærgrelsen er stor hos mange landmænd, der føler, de spilder deres tid med at opfylde en lovgivning, der ikke giver miljø for pengene, men til gengæld ofte koster på udbytterne.
- Det er selvsagt en kilde til stor frustration at knokle for at opfylde en lov, hvis gevinst i bedste fald er marginal. Efter de pæne udbytter er der meget lidt kvælstof at hente, hvis efterafgrøden overhovedet vil spire. Fagligt set spiller efterafgrødekravene fallit. Det kan slet ikke diskuteres, fastslår Torben Hansen.
I en tid med potentiel fødevarekrise giver efterafgrødekravene endnu ringere mening, fremhæver Torben Hansen:
- Ud over at være en stor og unødvendig byrde for landmændene, så hæmmer det produktionen. Det er altså ikke det, vi har brug for i denne tid, hvor verden efterspørger alt det, vi kan producere. Det er desværre den samme mangel på pragmatisme og helhedssyn, som vi også ser, når enkelte af partierne bag landbrugsaftalen blokerer udsættelse af 4 procent brak-kravet. En helt, helt uforståelig og grundlæggende usolidarisk beslutning.
Behov for opgør
Sektordirektør for planter i L&F Hans Jeppe Andersen understreger, at der er behov for at få gjort op med hele reguleringsmodellen.
- Vi skal væk fra en regulering baseret på efterafgrøder og kvote og til en ny regulering med fokus på bedrifters beregnede kvælstoftab som følge af landmandens samlede valg af afgrøder, virkemidler og management – altså vores foreslåede Markmodel. Det er det faktiske tab af kvælstof, det handler om, og det er jo også udgangspunktet i landbrugsaftalen fra sidste år, siger Hans Jeppe Andersen.
Landbrugsaftalen indeholder både et tjek af de nuværende regelsæt for etablering af efterafgrøder og udvikling af en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel samt eventuel markmodel.
Hans Jeppe Andersen peger på eksempler på nogle af de tiltag, som L&F mener uden videre kan sættes i gang for at afbøde problemerne, og vel at mærke uden at det koster i form af større miljøbelastning.
- Ministeren bør tage initiativ til det, man kunne kalde en høstpakke, hvor vi får taget nogle af de lavest hængende frugter til gavn for vores muligheder for at producere. Man bør således droppe kravet om stedfasthed på målrettede efterafgrøder. I dag skal efterafgrøderne placeres på markniveau. Erstat det med mulighed for at placere hvor bedst egnet, og få sikret effekten ved at tage højde for tilbageholdelsen af kvælstof det pågældende sted. Der er ingen miljømæssig effekt af kravet om stedfasthed, siger Hans Jeppe Andersen og fortsætter:
- Vi mener også, at græsudlæg forår i korn skal kunne tælle som mellemafgrøde. Effekten vil formentlig være lige så stor som nuværende efterafgrøder. Det vil kunne være en håndsrækning til kvægbrugene. Dertil bør mangel på perfekt etablering ikke koste bøde eller reduktion i støtten. Hvis det tørre vejr fortsætter i den kommende tid, så er det meget sandsynligt, at efterafgrøderne får svært ved at etablere sig ordentligt, og den gode høst betyder endvidere, at der formentlig ikke er meget kvælstof tilbage at samle op i det hele taget. Det vil være helt urimeligt at uddele sanktioner på den baggrund.
