Ifølge centralt vidne stod det meget klart på afgørende minkmøde i regeringstoppen, at det var nødvendigt at aflive avlsdyr.
På det helt centrale og afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor det blev besluttet at aflive alle mink i Danmark, slog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tilsyneladende fast, at det var nødvendigt at aflive alle mink – også avlsdyr.
Sådan lød det i hvert fald fra Erhvervsministeriets erfarne departementschef, Michael Dithmer.
"Jeg husker, han blev spurgt, om det var nødvendigt at aflive avlsdyr. Jeg husker, at det klart var hans vurdering, at det var det", sagde Michael Dithmer, da han på dag syv blev afhørt i Minkkommissionen.
Netop spørgsmålet om, hvorvidt minkavlerne skulle have lov til at beholde deres avlsdyr, var flere gange oppe at vende på det centrale møde i koordinationsudvalget, berettede Michael Dithmer.
I den lange afhøringsrække er han indtil videre kun det andet vidne, der direkte deltog og kan give sin version af det centrale møde, der blev afholdt den 3. november 2020 klokken 21:30, dagen før Mette Frederiksen på et pressemøde beordrede alle mink aflivet.
Dermed kom vi på dag syv af afhøringerne en smule tættere på forløbet og indholdet af det skæbnesvangre møde.
Valgte ny model
Forleden forklarede departementschef i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, at ministrene på mødet besluttede sig for at vælge en helt anden løsningsmodel, end der var lagt op til i bilagene til mødet.
Den udlægning bekræftede Michael Dithmer. Han forklarede, at der på mødet var lagt op til to modeller for at håndtere den stigende smitte blandt mink.
Mødet var rykket frem og blev afviklet i en sen aftentime, fordi en ny risikovurdering fra SSI pegede på en ny og muteret corona-variant hos mink, cluster-5, som SSI betegnede som risikabel i forhold til vaccinestrategien.
Den ene model, som Fødevareministeriets folk havde lagt op til, var en dvalemodel, hvor alle raske dyr skulle aflives, men hvor erhvervet kunne beholde sine avlsdyr.
"Man syntes, givet situationens alvor ikke, at 3 mio. mink skulle forblive i live", sagde Michael Dithmer om den bekymring for sundhedssituationen, der herskede på mødet.
Den anden model handlede om at nedlægge erhvervet. Den model blev ifølge Dithmer betragtet som temmelig vidtgående i lyset af, at pandemien trods alt måtte antages at være et forbigående fænomen.
"Derfor talte man om en model, der lå i midten, og hvor man ikke gik så langt som i Holland, hvor man havde forbudt minkproduktion", sagde han.
Kendte til problematik med lovhjemmel
Det springende punkt er imidlertid, at de to modeller, der lå på bordet, krævede ny lovhjemmel. Det fremgår af bilagene til mødet, men bilagene nåede først frem seks minutter før mødet.
Michael Dithmer forklarede, at han godt kendte til udfordringen med den manglende hjemmel fra et møde i regeringens coronaudvalg den. 1. oktober. Af papirerne til det møde fremgik det, at Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet sammen skulle afklare hjemmelsspørgsmålet, såfremt man skulle vælge af aflive alle mink.
Han var af den opfattelse, at det arbejde var sat i gang, og derfor var det heller ikke et spørgsmål, der fyldte for ham.
Han forklarede, at han og erhvervsminister Simon Kollerup (S) ikke direkte forholdt sig til hjemmelsspørgsmålet, fordi deres fokus var hjemmel til kompensationsordninger og ikke selve hjemlen til aflivninger.
Det havde dog en vis bevågenhed i hans ministerium, fordi en klar hjemmel gør det lettere at udløse statsstøtten ikke mindst i forhold til EU's regler på området.
Han forklarede også – ligesom Fødevareministeriets departementschef gjorde under sin afhøring – at spørgsmålet om hjemme ikke blev rejst på mødet.
"Hjemmelsspørgsmålet var ikke oppe. Og det er heller ikke normalt, at det kommer op på mødet i K-udvalget, fordi man regner med, at ministrene på deres forskellige områder sikrer sig, at der er hjemmel til de forskellige ting. Det er den enkelte ministers ansvar", sagde han.
Faktisk havde Michael Dithmer en opfattelse af, at hjemmelspørgsmålet allerede var afklaret. På et møde i regeringens coronaudvalg 1. oktober blev der lagt op til, at Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet skulle påbegynde afklaringen af lovhjemmelspørgsmålet, i fald det blev nødvendigt at slå alle mink ned.
Det skete tilsyneladende bare ikke.
Under afhøringen af Michael Dithmer kom det også frem, at spørgsmålet om at bevare avlsdyrene begyndte at spøge i embedsapparatet i de efterfølgende dage. Den 11. november blev det foreslået at bevare 56.000 avlsdyr – altså kun en langt mindre del. Fødevareminister Mogens Jensen var positiv, bl.a. fordi Statens Serum Institut havde erklæret sig positivt overfor modellen.
SMS fra Barbara
Det fik Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen til at hive telefonen frem og sende en SMS til Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels:
"Ret skidt det her. Vigtigt, at I får koordineret styr på det her. Ender galt ellers."
Hun var tilsyneladende vred over, at SSI og Sundhedsministeriet tidligere havde afvist, at det var forsvarligt at holde avlsdyr i live – og at SSI nu sagde noget andet. Hun beskrev selv i korrespondancen, hvordan statsministeren nu ville kunne få spørgsmål om, hvorfor hun sagde det modsatte på pressemødet.
Vi ved fra afhøringen af Kåre Mølbak den 7. oktober i Minkkommissionen, at han dagen efter, den 12. november følte sig presset af netop Per Okkels. Her modtog Mølbak en sms fra Okkels med beskeden om:
"Alt hvad der siges vil blive brugt og misbrugt".
Michael Dithmer kunne ikke forhold sig til SMS-korrespondancen, men betegnede helt overordnet perioden som en stor krise, og nævnte, at der i kriser sker der ting, der ikke bør ske.
"Det er krævende og bliver noget hektisk. Det er vigtigt at sige, at tingene går lidt hurtigere, end de gør sædvanligt. Beslutningsarbejdet vil ikke være helt så gennemarbejdet som i fredelige tider", sagde han overordnet om det forløb, der lagde det danske minkerhverv i graven.
