EU’s klimamål er en bombe under landbruget

Det kan koste 50 procent af oksekødsproduktionen, 25 procent af mælkeproduktionen og 14 procent af svineproduktionen.

Det er intet mindre end en kæmpe bombe under landbruget – især i Danmark, når EU-landene skal reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent i gennemsnit inden 2030 i boliger, landbrug og transport. Det mener Landbrug & Fødevarer, der arbejder hårdt på, at konsekvenserne for danske landmænd skal blive så små som muligt.

EU-kommissionen sidder og arbejder på, hvordan de 30 procent skal fordeles mellem medlemslandene, og 20. juli forventes deres bud.

Ifølge chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Mads H. Dorff Christiansen er det uvist, hvordan det ender for Danmark. EU arbejder på en fordelingsnøgle, så de rigeste lande skal reducere mest.

»Det kan betyde, at Danmark skal reducere med 36-38 procent inden for boliger, landbrug og transport i forhold til 2005,« siger han.

Nærmest umuligt

Ifølge EU-kommissionens beregninger vil det i det strengeste og meget sandsynlige scenario svare til, at dansk oksekødsproduktion skal halveres, mælkeproduktionen beskæres med 25 procent og svineproduktionen med 14 procent for at nå målene.

»Det er så meget, så det nærmest er umuligt at opveje med andre tiltag, hvis man følger den model,« siger han.

Derfor håber L&F på andre løsninger.

Også Irland og Frankrig er særlig hårdt ramt, for lige som danskerne skal de ikke alene reducere langt over middel, landbruget har også en meget stor betydning for økonomien. Danmark står dog stadig med en ret isoleret udfordring i EU, da der ikke er lige så mange danske løsningsmuligheder som i Frankrig og Irland.

Omvendt vil tidlige østlande stå stærkt.

»Polen har et lavt BNP, og derfor forventer vi et lavt mål, og de har et meget stort reduktionspotentiale, da de ikke har gjort meget før 2005, så de kan lave billige reduktioner,« siger Mads H. Dorff Christiansen.

"Aftenen før konkursen vidste jeg ikke, at det ville gå sådan"Maskiner 15. december · 15:22

Til gengæld har dansk landbrug reduceret drivhusgasudledningen fra 1990 til 2005 med 15 procentpoint samtidig med en produktionsvækst på 19 procentpoint. Derfor er de nemme og billige metoder brugt, og det bliver sværere og dyrere at reducere yderligere.

Grænseoverskridende

Viceformand for Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt er dybt bekymret over situationen.

»Det rykker produktionen væk fra Danmark, hvor produktionen er klimaeffektiv, og til lande der ikke er. Det gavner jo ikke klimaet,« siger han.

Også professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, peger på, at det ikke giver mening at kræve mere af Danmark end af andre lande.

»Landbrug er grænseoverskridende, man importerer og eksporterer, og det påvirker konkurrenceforholdene, hvis der er forskellige reduktionskrav,« siger han.

Den måde at regulere kan give mening, hvis man taler forbrug, men ikke når det handler om produktion. Så længe, der er forbrug, vil der bare blive produceret andre steder, og så er man lige vidt, påpeger han.

Hos klimatænketanken Concito peger videnchef Torben Chrintz på, at det er fornuftigt nok at kræve af EU, at man reducerer drivhusgasudledningen med 30 procent.

»Men den interne fordeling, og hvem der skal reducere hvor meget, er klimaet ligeglad med,« siger han.

Ønsker at handle kvoter

L&F knokler ifølge Lars Hvidtfeldt på i Danmark og EU, for at konsekvenserne for danske landmænd ikke skal blive for store, og har gjort det, før de første tanker om klimamålene blev luftet. Problemet er, at man ikke bare kan forvente, at transport og boligopvarmning tager byrden, så landbruget slipper. Der er allerede høje afgifter på biler, og boligerne i Danmark er klimaeffektive.

L&F arbejder nu på, at man kan bruge CO2-kvoter, der er i overskud fra storindustrien og energiproduktionen, som ellers kører særskilt og eventuelt også handle kvoter inden for landbrug, transport og opvarmning – gerne over grænserne, så dansk landbrug ikke skal reduceres så meget.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu