FirstFarms på ambitiøs vækstkurs: Vil være dobbelt så stor om fem år

Det børsnoterede danske udlandslandbrug, FirstFarms, sætter en ny målsætning. Selskabet vil være dobbelt så stort om fem år.

Børsnoterede FirstFarms, der driver storlandbrug i Centraleuropa, løftet nu ambitionsniveuet sin ny strategi frem mod 2028.

Hovedmålsætningen i strategien bliver at løfte omsætningen fra de nuværende 375 millioner kroner til 750 millioner kroner i 2028. Driftsindtjeningen skal vokse fra 120 millioner kroner til 240 millioner kroner og kommer dermed til at stige relativt mere end omsætningen.

Fordoblingen i omsætningen skal primært ske ved organisk vækst, fremgår det via en børsmeddelelse. Sekundært ved opkøb.

Selve eksekveringen bliver vigtig

Det ambitiøse mål er sat i forbindelse med udviklingen af en ny Strategi 2028, der skal sikre FirstFarms’ fortsatte vækstrejse.

Selskabet er i dag blandt de største udlandslandbrug herhjemme, men mindre målt på omsætningen end eksempelvis Goodvalley og Idavang.

Hos FirstFarms vil der komme fuld fokus på selve eksekveringen af strategien, lyder det fra Anders H. Nørgaard, CEO, FirstFarms.

- Eksekvering vil være vores mantra de kommende år. Vi har opbygget en stærk forretningsmodel med en gennemprøvet og ansvarlig fordeling af vores risici. Det har skabt det solide, sunde økonomiske fundament og den organisation, der skal til for at vi kan indfri vores målsætning om 100 procent vækst i omsætningen på fem år, siger Anders H. Nørgaard, CEO, FirstFarms i en børsmeddelelse.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle