Siden, det blev muligt at tage en eux på landbrugsskolerne, har flere unge valgt den vej. Danske Landbrugsskoler er dog bekymret for, at vi vil mangle regulære landmænd.
Der er ikke længere kun en vej til at blive landmand. I 2014 åbnede muligheden for at tage en gymnasial retning i landmandsuddannelsen, og det har flere og flere unge valgt sidenhen. I 2014 gik 15,7 pct. af landbrugsskoleeleverne på en såkaldt eux, og i 2020 gælder det 22,6 pct. Ifølge Lene Søholt Jacobsen, formand for Danske Landbrugsskoler, er eux’en en rigtig god mulighed for eleverne, men hvis den hidtidige udvikling fortsætter, er det bekymrende, lyder det.
"Den her eux er rigtig god, fordi den kan give unge et grundlag for at komme ind i primærerhvervet, inden de videreuddanner sig, men problemet er, hvad de laver bagefter. Alle er bekendt med, at vi mangler elever på erhvervsuddannelserne – vi vil gerne både kunne ringe til smeden og købe danskproducerede fødevarer", siger Lene Søholt Jacobsen.
Hun mener, at vi skal passe på med at få uddannelsessnobberi ind i vores erhverv, så det ikke længere er godt nok at blive regulær landmand. For dem har vi stadig brug for.
"I tråd med, at vi på eux sikrer unge en studentereksamen, bliver uddannelsen også lettere at sælge til forældrene, fordi så har de en sikker fremtid. Men det kan undre mig med den holdning, for med en eud kommer man også ud til et sikret job. Vi skal huske også at holde fast i en god erhvervsuddannelse, for der er også elever, der ikke er lige så gode til skole, men er langt bedre i praksis", siger Lene Søholt Jacobsen.
En god landmand
I LandboUngdom mener formand Niels Skovgaard, at mere uddannelse som udgangspunkt altid er godt, og at kombinationen mellem landmandsuddannelsen og en gymnasial uddannelse er noget positivt. Men han er samtidig enig med formanden for Danske Landbrugsskoler i, at kvaliteterne ved en regulær landmandsuddannelse i form af eud’en ikke skal glemmes.
"Jeg er sikker på, at fremtidens landmand er mere uddannet end for 30 år siden, og det er bare et virkelig godt udgangspunkt at videreuddanne sig. Men jeg ved også, at det ikke er alle, der vil tage en eux, og man kan sagtens blive en god landmand uden", siger han.
Niels Skovgaard pointerer samtidig, at i de tilfælde, hvor de unge ved, at de vil være selvstændige, er det en god idé at sigte efter en længere uddannelse.
"Hvis man skal være selvstændig landmand, stiller mange kreditorer store krav til uddannelse, hvis ikke man kan komme med pengene selv, for så kan man i stedet tilbyde anden balast. Men det handler ikke om, at de på eux er dygtigere end dem på eud, for der er stadig brug for den almindelige landmandsuddannede", siger formanden.
I Seges ser udviklingschef Jacob Lave udelukkende positivt på udviklingen med flere elever på landbrugsskolernes eux.
"Vi er på vej i en retning, hvor der kommer flere avancerede teknologier og løsninger, som kræver veluddannede folk", siger han.
"Ligesom vi ser i andre industrier, får landbruget brug for flere højtuddannede. Landbruget bliver også større og mere komplekst, og vi har også brug for stærkere ledere, så jeg synes, at eux skal have endnu mere power end nu, så vi tiltrækker flere dygtige unge", siger Jacob Lave.
Udviklingschefen mener ikke, at succes med eux vil overskygge eud, for der vil altid være behov for stærke faglærte.
"Den klassiske landmandsuddannelse har været en kæmpe succes, og nu fortsætter vi med muligheden for eux", siger han.
Faktaboks
Forskellen på eux og eud
- Eux-landbrug er en kombination af en landbrugsuddannelse og en gymnasial uddannelse, hvor eleverne både får en landbrugsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Hvis begge dele skulle tages hver for sig, ville det tage seks år og seks måneder, men eux-kombinationen tager fire år og en måned.
- Eud er den traditionelle landmandsuddannelse, hvor eleverne får meget praktisk undervisning og mere praktik ude i erhvervet. Den tager typisk lidt under fire år.
