Flere lejer jord: Nu er forpagterne i overtal

Forpagtning er nu så udbredt, at mere end halvdelen af alle landmænd supplerer de ejede hektarer med lejet jord. Det betyder samtidig, at godt en tredjedel af den danske landbrugsjord ikke dyrkes af ejeren, men af en lejer, det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ser man på Danmarkskortet, så svarer det samlede landbrugsareal godt og vel til Jylland syd for Limfjorden og det forpagtede areal til øerne øst for Storebælt.

Ikke overraskende er forpagtning mest udbredt hos landmænd med flest hektar, fordi forpagtning traditionelt er vejen frem til at opnå stordriftsfordele eller bedre harmonikrav i bedriften. Ved at leje naboens jord har man forholdvist let kunne opnå fordelene uden at binde kapital i jorden.

Med tysk investor

Det er især i region Sydjylland, at forpagtning er populær. Her er 55 pct. af landmændene forpagtere.

Én af dem er Martin Lambert Pedersen fra Aabenraa. Han har siden 2013 kunnet kalde sig direktør i landbruget Dynagro, der med en svineproduktion med 1.500 søer, en årlig produktion af 44.000 smågrise og 25.000 slagtesvin og planteavl på 600 ha ikke i sig selv er usædvanlig.

Det er til gengæld ejerkonstruktionen. Bag produktionen står nemlig en tysk investor, der tilbage i 2013 investerede over 100 mio. kr. i landbruget og indgik en forpagtningsaftale med Martin Lambert Pedersen. Aftalen løber over 10 år og er til en fast afgift.

Forpagtning er frihed

Egentlig var det lidt en tilfældighed, at Martin endte som forpagter og ikke selveje. Tilbage i 2012 spændte både en manglende miljøgodkendelse og en modvillig bank ben for det projekt, som Martin havde sammen med sin far om at udvide farens bedrift. I stedet lod de sig hverve af den tyske investor, der havde købt en naboejendom.

»Heldigvis fik vi ikke selv købt et landbrug«, siger Marin Lambert i dag.

»Jeg ville ikke have gjort noget anderledes, og jeg er sikker på, at det bliver mere almindeligt, at man med en ekstern investor som ejer kan forpagte et landbrug«, siger Martin Lambert Pedersen, som mest har gode ting at sige om forpagterlivet:

»Det kan måske godt være svært for andre helt at forstå fordelene ved at være forpagter. Dansk landbrug bygger jo på selvejet. Men man ser ikke andre brancher, hvor ejeren af en virksomhed selv hæfter for en gæld på over 100 mio. kr. For os er der en fantastisk frihed i at være forpagtere«.

Investor eller bank

Selv om svinepriserne har været nede at vende i de få år, som Martin Lambert har været forpagter, så skræmmer det ham ikke, at forpagtningsafgiften ligger fast i den 10-årige periode. Altså også når noteringen er i bund:

»Vi har altid kunne tale os til rette med vores investor, når der er dårlige prisforhold. Han er også interesseret i, at vi kan fortsætte og udvikle bedriften. Der er ingen modsætninger der. Jeg tror, at det er lettere at snakke sig til rettet med en investor end med banken«, siger Martin Lambert Pedersen, der kun kan komme i tanke om én ulempe ved at være forpagter:

»Hvis jordpriserne stiger, så er det investoreren eller selvejeren, der kan høste gevinsten. Det får man ikke del i som forpagter«.