Formand for foreningen 'Ulvefrit Danmark' trækker sig efter dødstrusler

Dødstrusler har fået formanden for den nystiftede forening Ulvefrit Danmark til at trække sig.

Formanden for den nystiftede forening "Ulvefrit Danmark", Kim Paulsen, har trukket sig efter bare to uger på posten. Det sker som resultat af dødstrusler og chikane.

Det bekræfter han over for TV2.

»Jeg har modtaget to telefoniske trusler, hvor beskeden var klar: "Den ulv, der blev skudt i Ulfborg, det var din skyld – og det kan gå dig ligeså". Sådan lød det ordret i telefonen,« siger han til TV 2 og tilføjer, at han ikke er tvivl om, at budskabet var, at han også kunne risikere at blive skudt.

Ifølge den nu afgåede formand er han blevet truet over telefonen, ligesom hans Facebook-konto er blevet hacket to gange. Han har ikke valgt at melde truslerne til politiet.

Han fortsætter som menigt medlem af foreningen.

Nedskydningen af en ung hunulv ved Ulfborg for et par uger siden har fået debatten til at eskalere voldsomt, og der er skarpe fronter trukket op mellem folk, der er pro- og antiulve.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle