Et stort forskningsprojekt dokumenterer efter fire års forsøg i fynske vandløb, at man kan holde vandløb fri for den grøde, der generer landbruget, uden at det går ud over biodiversiteten.
De seneste 4 år er en række små vandløb i Assens Kommune blevet fulgt tæt i et forskningsprojekt om ændret grødeskæring.
Projektet har undersøgt, om der i krydsfeltet mellem de miljømæssige bindinger og det lovbestemte hensyn til afvandingsinteresserne kan findes nye grødeskæringsmetoder, der på samme tid er til gavn for begge.
Og det er lykkedes, lyder det i en pressemeddelelse, som parterne bag forskningsprojektet har sendt ud via Assens Kommune. Bag projektet er Aarhus Universitet, WSP, HedeDanmark og Assens Kommune.
Projektet er finansieret med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Hedeselskabet og Havørred Fyn. Det har kørt siden 2019, og involveret mere end 130 lodsejere. Der er foretaget forsøg med afprøvning af nye grødeskæringsmetoder på 65 strækninger.
- Forsøget gør, at vi her 4 år senere står med en unik evidens- og databaseret viden om, at de nye metoder kan være med til at gøre en forskel for både miljøet og for landmændene, fortæller Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune.
Det viser sig, lyder det, at de nye metoder gør det muligt at forbedre miljøtilstanden samtidig med, at man bevarer vandføringsevnen i små vandløb i landbrugslandet.
Annette Baattrup-Pedersen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Biologi, kalder projektet for banebrydende, da man nu har fået et solidt videnskabeligt grundlag at udtale sig.
Pincetmetode
Kernen i de nye grødeskæringsmetoder er, at man indledningsvis fjerner de højtvoksende og stivstænglede sumpplanter, der i mange af vandløbene danner tætte bevoksninger på vandløbenes bund. Det skaber plads og giver lys på vandløbenes bund, hvilket giver undervandsplanterne mulighed for at komme tilbage i vandløbene. Og med dem kommer der også flere vårfluer, døgnfluer, slørvinger, samt en bedre fysisk vandløbskvalitet.
Det gør man enten manuelt eller ved hjælp af en pincetgrab, som er monteret på en traktor eller lignende. Pincet-metoden er forholdsvis ny og har været brugt enkelte steder i landet, men det først nu, der ifølge forskerne, er valide data for effekten.
- Vi har på den måde udskiftet planter med stor negativ indflydelse på vandføringsevnen og begrænset betydning for miljøtilstanden med planter med stor positiv indflydelse på miljøtilstanden og begrænset negativ betydning for vandføringsevne, siger Bjarne Moeslund, Senior Specialist i Akvatisk biologi og økologi i WSP Danmark.
Så kan det skæres mere normalt
Efter denne indledende ændring af grødetilstanden kan vandløbene grødeskæres gennem mere sædvanlig praksis, hvor det er en overkommelig opgave at fjerne fornyet opvækst af stivstænglede sumpplanter og samtidig – om nødvendigt – justere forekomsten af vandplanter.
Forsøget har på den måde identificeret et virkemiddel, med hvilket man gennem en engangsindsats kan flytte vandløbenes vegetationtilstand fra fastlåst og ikke tilfredsstillende, hverken miljømæssigt eller vandføringsevnemæssigt, over i en tilstand med større miljømæssig kvalitet og større udviklingspotentiale, uden at det får betydende negativ betydning for vandføringsevnen.
Kan målrette indsats
Fra Kurt Beck, Landskabskonsulent hos HedeDanmark, lyder det, at forsøgets resultater fremadrettet giver mulighed for en mere målrettet grødeskæring, hvor man kan målrette indsatsen mod de steder, hvor den giver mest værdi.
- Vi vil som vandløbsentreprenør få bedre muligheder for at bringe vores faglighed i spil, når ikke bare der skal skæres fra kant til kant, men når der fokuseres mere på, hvordan og hvornår der skæres grøde. Forsøget viser også, at maskinkraft også fremadrettet vil være et værktøj, der skal bruges i vores vandløbsvedligeholdelse. Metoderne er en smule dyrere end de hidtil mest benyttede, men det skyldes, at den kræver en højere grad af faglighed, fortæller Kurt Beck, Landskabskonsulent hos HedeDanmark.
/ege
