Pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture bliver stadig mere udbredt af mange gode grunde, og som virkemidler kan de en masse, som i de kommende år vil fylde meget mere både fagligt og politisk, lød det på foreningens generalforsamling 27. februar på Fyn.
Ved valget i 2019 og siden har klima været et af de vigtigste ord i Danmark.
"Vi har i årevis fremhævet, at vi med efterafgrøder, jorddække året rundt og med sunde sædskifter kan lagre en hel del CO2 i jorden. Den kendsgerning bliver der lyttet mere til nu end nogensinde før hos politikere, organisationer og hos meningsdannere. Kun få kalder os ”religiøse”, og det er et stort skridt i den rigtige retning".
Sådan lød det blandt andet, da formand Henrik Terp aflagde sin årsberetning på FRDK’s generalforsamling torsdag 27. februar i Vissenbjerg.
Men i og med, at der i 2018 blev drevet 356.000 hektar pløjefrit i Danmark - og at dette areal nu med overvejende sandsynlighed er endnu større - er der god grund til at tage det alvorligt.
Bælgplanterne med i alle efterafgrøder
"Vi har i mange år argumenteret for, at efterafgrøder er helt nødvendige for at få en sund jord, der giver sunde afgrøder. Udover det fastholder de kvælstoffet, øger biodiversiteten, lagrer kulstof i jorden og modvirker erosion", berettede Henrik Terp.
Men han vendte sig mod den store udvidelse af arealet med målrettede efterafgrøder.
"Det på alle måder ikke gennemtænkt og hænger alene sammen med ønsket om at forhindre udvaskning af kvælstof. Den måde at betragte efterafgrøder på finder vi alt for snæver", fastslog han.
Henrik Terp argumenterede endvidere for, at i alle typer efterafgrøder bør der indgå bælgplanter. Han fremhævede, at det er dokumenteret forkert, at øget brug af bælgplanter i efterafgrøderne øger udvaskningen af kvælstof.
"Vi skal samdyrke bælgplanterne med andre arter, der fastholder det kvælstof, bælgplanterne henter ud af luften", påpegede han.
Ved brug af bælgplanter i efterafgrøderne spares på handelsgødningen.
"Det bør enhver kunne forstå fornuften i. Også politikerne, som nu er den største hindring for denne helt nødvendige ændring", konstaterede Henrik Terp.
Et lille overskud i 2018-2019
Regnskabsåret 2018-19 har givet et overskud på 140.137 kroner. Det var bestyrelsen godt tilfreds med set i lyset af, at målet er et nul-resultat i foreningen.
"Vi ønsker dog at have en egenkapital, der svarer til vores omkostninger til løn, som er cirka en million kroner", betonede formand Henrik Terp.
Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret knap 570.000 kroner.
Medlemmerne af FRDK betaler et lavt grundkontingent plus en pris pr. hektar op til og med 600 hektar.
Medlemstallet vokser stadigvæk
Medlemmerne af FRDK er som alle øvrige landmænd på jagt efter øget indtjening. Pløjefri dyrkning rigtig håndteret vil også øge bundlinjen noget for de fleste landmænd.
"Set i det perspektiv er det også interessant at være med i FRDK, fordi vi kan lære af hinandens successer og fejl - hvor de sidste selvfølgelig i videst muligt omfang skal undgås", berettede Henrik Terp.
Interessen for at være med i FRDK er også støt stigende.
"Vi er nu oppe på 615 medlemmer, hvilket er rekord mange. Men vi har selvfølgelig plads til mange flere. Så kender I interesserede, fortæl dem gerne om fordelene ved at være med hos os", sagde han.
Nyvalg til bestyrelsen
I valget til bestyrelsen var, i landmandsgruppen, Henrik Terp, Søren Ilsøe og Torben Bay Jørgensen på valg. De blev alle genvalgt. Derudover blev Kaare Larsen valgt ind, da Jan Møllegaard Jensen trak sig fra bestyrelsen et år før tid af personlige årsager. Suppleant blev Pelle Riber.
I planteavlsrådgivningen var chefrådgiver Erik Sandal på valg og blev genvalgt. Claus Mose blev suppleant.
I Maskingruppen var Karl Jørgen Nielsen på valg og genopstillede ikke. I stedet blev landskonsulent Henning Sjørslev Lyngvig fra Seges valgt. Karl Jørgen Nielsen sagde ja til at blive suppleant.
I gruppen uden hensyn til erhverv genopstillede Søren Søndergaard ikke. I stedet blev planteavlskonsulent fra Vestjysk, Leo Bajlum valgt. Martin Molbo blev suppleant.
Observatørerne fortsætter. Det er prof. Jørgen E. Olsen, AU. prof. Henrik Hauggaard-Nielsen, RUC, prof. Svend Christensen, KU og landskonsulent Annette Vibeke Vestergaard, Seges.
Tidligere formand Hans Dahm, Odder blev genvalgt som folkevalgt revisor.
Faktaboks
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) har 615 medlemmer, hvoraf langt de fleste er landmænd. Stadig flere landmænd i Danmark og internationalt går over til pløjefri dyrkning.
Conservation Agriculture er en internationalt anerkendt betegnelse med en entydig definition - og et dyrkningssystem, som verden over vinder stadig mere frem på grund af sine fordele for både landmænd og miljø. De tre grundprincipper er: minimal forstyrrelse af jorden ved direkte såning, aldrig samme afgrøde to år i træk (undtagen ved flerårige afgrøder) og jorden altid dækket af planter og/eller planterester.
