Fynsk ærteproducent indgiver konkursbegæring

Greenpeas Entreprise kan ikke betale en bod efter en retssag.

Den fynske ærteproducent Greenpeas Entreprise har indgivet konkursbegæring.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Konkursen kommer efter en retssag, hvor ærtevirksomheden blev fundet skyldig i at have underbetalt en lang række medarbejdere samt at have brudt overenskomsten med 3F.

Ifølge Fagbladet 3F har 286 medarbejdere, som i 2020 arbejdede for virksomheden, samlet set modtaget fem millioner kroner for lidt i løn i forhold til den overenskomstmæssige timeløn.

Derfor skal Greenpeas Entreprise betale en million kroner til 3F, hvilket har fået Peter Skov Johansen til at indgive en konkursbegæring.

Det bekræfter han over for Fyens Stiftstidende.

Det er ikke første gang, at Greenpeas Entreprise har været i vælten. Senest i efteråret, hvor virksomheden blev idømt en bøde for ulovligt at have anvendt to beboelsesvogne til sæsonarbejdere og udvidet ejendommen med et stuehus uden tilladelse.

/brahe

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle