Fynske landmænds biogasprojekt bliver mindst et år forsinket

Sydfyn Bioenergi forventer nu først i drift i 2027.

Der er snart gået et år, siden Faaborg-Midtfyn Kommune gav grønt lys til opførelsen af endnu et landmandsejet biogasanlæg - denne gang ved Kværndrup.

I december 2022 stiftede en større kreds af 30 fynske landmænd ifølge CVR-registeret Sydfyn Bioenergi P/S, og dengang lød ambitionen, at man ville begynde at bygge anlægget i sommeren 2023. Men siden er der ikke sket ret meget i projektet, og nu lyder ambitionen at anlægget kan indvies i første halvdel af 2027. Det skriver AgriWatch.

Ifølge Jens Himmelstrup, der er formand for projektet, skyldes forsinkelsen at kommunen ikke havde ressourcer til at håndtere sagen sidste år.

- Vi har kigget i ældre referater. Der stod, at vi skulle være i gang med at bygge i sommeren 2023. Det var måske nok lidt optimistisk. Nu er vi mere realistiske, men tidsplanen er hvert fald skredet med et år, fortæller Jens Himmelstrup.

Anlægget skal håndtere 600.000 ton biomasse, der kan give 21 millioner kubikmeter gas og forsyne 17.000 husstande med grøn strøm.

På listen over de godt 30 stiftere er blandt andre godsejer Christian Sehestedt Juul fra Ravnholt Gods, Kokkenborg Aps, Langerod Aps, Torben Lyngsøe Povlsen og Finn Eskelund Andersen.

/kold 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle