Gods øger overskuddet - stadig til salg

Nørholm Gods A/S i Varde Ådal kommer ud med knap en million kroner. Godsselskabet blev sat til salg i maj måned 2016.

Regnskabet for Nørholm Gods A/S viser, at salgsplanerne ikke har påvirket driften af selskabet, om end der ikke har været det store overskud i de seneste år. Sidste år var overskuddet på 143.000 kr og i år ender det på 969.000 kr.

Bruttofortjenesten ligger 1, 6 mio. kr. mod sidste års 1,3 mio. kr.

Godset i Varde Ådal blev sat til salg i maj 2016 for 126 mio. og er ejet siden 1978 af Martha og Karl Nielsen.

Men det er tilsyneladende ikke manglende interesse for salget, der gør at det ikke er solgt endnu.

"Der er interesse fra både ind- og udland", siger Sveng-Åge Bruun fra Landbrugsmæglerne, der har godset til salg.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om ejendommen.

Ud over landbruget har godset en del udlejning af både boliger og lagerhaller. Omsætningen oplyses ikke i regnskabet.

Af de 818 hektar er de 175 hektar omdriftsareal. De er bortforpagtet. Der er 64 hektar permanent græs og 208 hektar skov, hvor af de 34 hektar er urørt skov, mens resten er produktionsskov. Derudover er der hedearealer.

Du kan se billeder fra godset her

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle